lørdag den 20. januar 2018

Portvinens terroir

Portvin produceres i Douro-regionen, fra ca. 100 til 250 km øst for Porto, og kun dér. Men selv om det er en rimelig afgrænset region med ca. 44.000 hektar vin fordelt på et ca. 250.000 hektar stort areal, er der forskelle, hvad angår geografi, terræn og klima – alt det, vi normalt betegner som terroir, og som har sin indvirkning på druerne og dermed på vinen.
Ved en smagning forleden i The Vintage Port Club havde vi netop sat portvinens terroir i fokus. Og siger man terroir i Douro, siger man også cadastro-systemet – det avancerede kartotek over samtlige vinmarker i regionen, som først Casa do Douro og siden portvinsinstituttet (IVDP) administrerer.


Kort fortalte besluttede man sig i 1930´erne for at registrere alle vinmarker i Douro ud fra forskellige parametre. Arbejdet tog tid, så først i 1948 var cadastroen fastlagt, og dermed var alle vinmarker klassificeret efter et indviklet system, som tildeler hver enkelt mark et antal point efter 12 forskellige parametre, som overordnet kan inddeles i tre kategorier:
Jordbund:
  • Jordbund (fra -400 til 100 point): Der gives flest point til jordbund med skiffer, blandet giver mindre, ren granit endnu mindre og andre igen mindst.
  • Sten/klipper (fra 0 til 80 point): En mere stenet jord gør det muligt for regnvandet at sive ned, ligesom skiffer reflekterer solen og holder på varmen. Begge dele er en fordel og belønnes.
  • Produktivitet (fra 0 til 120 point): Kort og godt fremmer mindre produktivitet kvaliteten.
  • Markens hældning (fra 1 til 101 point):  Jo stejlere, des bedre.

Klima:
  • Beliggenhed: fra -50 til 600 point. Hele regionen er opdelt i 5 klimatiske sektioner, som igen er opdelt i undersektioner. Hver undersektion tildeles forskellige point. Fx gives der langt færre point til marker i Baixo Corgo ved Régua end til marker i Cima Corgo ved Pinhão.
  • Højde: fra -900 til 240 point. Der gives forskellige point alt efter, hvor højt markerne ligger. Point varierer fra sektor til sektor. Flest point gives til marker der ligger i op til 150 meters højde, hvorefter det falder, jo højere det bliver.
  • Læforhold:  fra 0 til 60 point. Des mere læ, des bedre.
  • Solretning: fra -30 til 100 point. Sydvendte marker er bedst, nordvendte dårligst.

Kulturelle faktorer:
  • Druesorter: fra -150 til 150 point. Alle tilladte druesorter er inddelt i fem kategorier. Den bedste kategori (Muito Boas) omfatter bl.a. Bastardo, Tinta Francisca, Tinto Roriz, Tinto Cão, Touriga Franca og Touriga Nacional, men også hvide druesorter som Malvasia og Rabigato.
  • Opbindingsmetoder (fra 0 til 100 point): Jo tættere på jorden, des bedre.
  • Vinstokkenes alder (fra 0 til 60 point): Jo ældre, des bedre.
  • Vinstokkenes tæthed (fra 0 til 50): Tættere beplantning giver dybere rødder og bedre kvalitet ved man i dag. Tidligere var det modsat.

Når det samlede antal point kendes, opdeles markerne i forskellige kategorier. Placeringen har betydning, når den årlige produktion af portvin – den såkaldte Beneficio – skal fordeles på de forskellige producenter:
  • Klasse A: Mere end 1200 point
  • Klasse B: Fra 1001 til 1200 point
  • Klasse C: Fra 801 til 1000 point
  • Klasse D: Fra 601 til 800 point
  • Klasse E: Fra 401 til 600 point
  • Klasse F: Fra 201 til 400 point

Da det jo er en kendsgerning, at nedbør, soleksponering, temperaturer samt jordbundsforhold har en vis indvirkning på druerne, har det selvfølgelig betydning om en vinmark eller en quinta ligger i Baixo Corgo, Cima Corgo eller Douro Superior, om vi taler om sydsiden eller nordsiden af floden, nede i floddalens varme eller oppe i højderne i baglandet etc.
Det er netop en af årsagerne til, at Vintage portvin er et blend af forskellige druer fra forskellige quintaer, som så at sige supplerer hinanden. Det ene sted leverer måske frugt og fylde, det andet syre eller tanniner etc.


For at efterprøve om vi kunne smage forskelle, testede vi derfor 12 forskellige Single Quinta Vintages fordelt på fire årgange men parret, så der var variation eller andre mulige pointer at hente. Således blev to repræsentanter for Douro Boys beliggende i hver sin ende af Douro smagt op imod hinanden. De to quintaer, der leverer til Dow´s, var parret og ditto med to af de quintaer, der leverer til Taylor´s vintage. Dertil kom lidt blandede vine fra quintaer med forskellige beliggenhed i regionen, øst mod vest og syd mod nord.
Følgende vine blev smagt (med brandnavn i parentes):
Vallado Adelaide Vintage 2012: Mørk rubin, næsten sort og med lilla gardiner. Kraftig i næsen med hyld, brombær, kaffe og lidt ribena-præg. Bløde tanniner, ok med frugt, kirsebær, pebret og med honningsødme (88).
Quinta do Vale Meão Vintage 2012: Mørk rubin med lilla gardiner. God krydret næse med brombær og andre mørke bær, chokolade og måske antydning af lidt kogthed. Kraftig og fyldig med masser af frugt, solbær, god syre og lidt bid. Pænt med tanniner. Endnu ung, men med godt potentiale (91).
Quinta do Bomfim (Dow´s) Vintage 2004: Mørk rubin. God frugt og lidt grønne og florale noter i næsen. Rig på frugt og tanniner, god dybde og dejlig balanceret og med fin krydret eftersmag (92).
Quinta da Senhora da Ribeira (Dow´s) Vintage 2004: Mørk rubin. Mørke bær og cassis, men også lidt sprittet lidt marmeladepræg i næsen. Blød og cremet med brombær og solbær, fin struktur og godt med syre og kraftige tanniner (89).
Quinta da Cavadinha (Warre) Vintage 2001: Flot rubin. Hyldeblomst og grønne noter i næsen. Dejlig harmonisk, elegant og med god struktur og balance. Mangler måske lidt i dybden, men et fint glas (92).
Malvedos (Graham´s) Vintage 2001: Mørk rubin. Mørke bær, men lidt lukket og kedelig i næsen. Kraftig med bid, men virker også lidt lukket i munden., pænt med tanniner. Kom sig lidt senere på aftenen. Lidt skuffende her og nu, men tror den vil udvikle sig til det bedre (89).
Quinta do Panascal (Fonseca) Vintage 2001: Mørk rubin. Dejlig næse med hyldebær og brombær. Rig på frugt, fin struktur med kraftige, men velintegrerede tanniner. Godt glas (92).
Quinta do Pego Vintage 2000: Mørk rubin. Hyld, røde bær, violer og andre florale noter i næsen, måske lidt vel parfumeret. Fin syre og frugt, men lidt kort, bløde tanniner. Savner lidt krop (87).
Quinta dos Canais (Cockburn) Vintage 2000: Mørk rubin med let brunlig kant. Desværre præget af en næse med sæbevand og medicin, som også overskyggede smagen. Kom sig ikke i løbet af aftenen. Måske fejl ved flasken eller en uren karaffel? 
Quinta Nova de Nossa Senhora do Carmo (på det tidspunkt Burmester) Vintage 2000: Mørk rubin. Mørke bær som brombær. Godt krydret og fyldig med ok struktur. Let modnet og bløde tanniner. Vil nok ikke have et langt liv (87).
Quinta de Terra Feita (Taylor´s) Vintage 1996: Rød, lys og med brunlig kant. Flot næse med røde bær, violer og andre florale noter samt lidt lakrids. Tør og elegant, ikke så kraftig, lidt pebret og med en smule bløde tanniner. Fin drikkeklar nu (92).
Quinta de Vargellas (Taylor´s) Vintage 1996: Rubin. Hyldebær og røde bær i næsen. Kraftig med mere frugtfylde og bagkant samt mere kompleksitet, tydelige, men integrerede tanniner og fin harmoni (92).


Er det så muligt at drage konklusioner, hvad angår terroir og smag? Vi snakker i al fald ikke om tydelige og markante forskelle. Men generelt var der en tendens til at mørk frugt og fylde var mere dominerende, jo mere varme og sol markerne har været udsæt for. Det gjaldt f.eks. Bomfim vs. Senhora da Ribeira og de to quintaer fra Taylor´s. Noterne til Cavadinha svarer også nogenlunde til quintaens placering lidt højere oppe i baglandet bag Pinhão.
Men en nem øvelse med hurtige konklusioner er det ikke. Mange andre faktorer end lige den geografiske placering spiller ind som f.eks. druesammensætning og de valg winemakeren gør sig under selve vinificeringen. Terroir er givet en medbestemmende faktor, men også en kompliceret medspiller blandt andre.

onsdag den 10. januar 2018

Portvin kan også læses

Vil man blive klogere på vin, er der flere veje at gå. Man kan selvfølgelig følge kurser eller en egentlig sommelieruddannelse. Men man kan også benytte sig af selvstudier, hvor det efter min mening er foreningen af tre forskellige metoder, der giver et godt resultat:
  • For det første skal man smage en masse vin, f.eks. ved at deltage i arrangerede smagninger eller vinmesser. Men ikke bare det. Man bør også træne sig selv i at sætte ord på oplevelserne – ikke nødvendigvis for at andre skal læse det, men især fordi det øger opmærksomheden på, hvad det er man smager, hvad man synes om det og hvorfor?
  • For det andet er det meget oplysende og oplevelsesrigt at besøge vingårde og få et indtryk af hele processen fra vinmarken over produktionsfaciliteter og lagerhaller til den færdig vin i smagelokalet. Og det gerne i selskab med en god guide eller winemaker, som kan forklare om det hele.
  • Endelig er det for det tredje en god idé at læse bøger om vin, hvad enten vi taler om store generelle opslagsværker, bøger om enkelte lande eller regioner eller bøger, som på anden vis handler om vin som f.eks. personlige beretninger fra vinfolket eller bøger om vindyrkning.


Min reol er efterhånden godt fyld op med litteratur om vin. Og mange af bøgerne – en hurtig optælling sagde mere end 25 –  handler om mit speciale portvin, da jeg har bestræbt mig på at samle så mange bøger som muligt om emnet.
Her vil jeg kort anbefale nogle af de vigtigste. For det første de tre bedste generelle værker om portvin, hvoraf desværre kun det ene er på dansk. Dernæst nogle udmærkede alternativer eller bøger, der f.eks. fokuserer mere på det kulinariske, på enkelte portvinshuse eller på turisme samt endelig et par kuriositeter.

Henrik Oldenburg: Portvin. Bogen kaldes af gode grunde den danske portvinsbibel. Den er nyligt udkommet i en opdateret udgave og rummer masser af viden ikke mindst, hvad angår det historiske. Endvidere har den en række grundige kapitler om dyrkningsmetoder, druesorter og portvinstyper samt om lovgivning og Beneficio. Den anden del er et opslagsværk med de fleste portvinshuse og årgange. For danske portvinsentusiaster er det værket, man bør have på reolen. Til rejsebrug kan man evt. supplere med pixiudgaven ”Portvin i glasset”, som udkom sidste år.




Richard Mayson: Port and the Douro. Den engelske ekspert i portvin og madeira og vinskribent for vinbladet Decanter står bag denne glimrende bog. Der er afsnit om historien, om vingårde, dyrkningsmetoder og fremstilling samt om de forskellige huse og årgange. Især sidstnævnte er udmærket læsning. En grundig, oplysende og yderst læseværdig bog på engelsk.






Axel Probst: Portwein. Det samme kan siges om tyske Axel Probst portvinsbog, som udkom sidste år. Foruden afsnit om historie, fremstilling og typer fortælles en del om f.eks. opbevaring, servering og sammensætning af mad. Opslagsdelen er grundig, har umiddelbart det meste med og leverer gode smagenoter. Men det kræver selvfølgelig, at man kan læse tysk.






Foruden disse tre fremragende værker findes en række ligeledes grundige bøger, som dog alle lider under at have en del år på bagen. Det gælder f.eks. James Sucklings Vintage Port, George Robertsons Port, Wyndham Fletchers Port og Godfrey Spences The Port Companion, som er udkommet i dansk oversættelse som Portvinens verden. Der findes flere bøger på dansk, men de er også af ældre dato som f.eks. Gitte Hindholm og Karsten Riis Laursens Portvin - det ottende vidunder.
Et dybdegående værk er de to bind om Francisco Girão, som havde stor betydning for udviklingen af vindyrkningen i såvel Vinho Verde som Douro. Her er et af kapitlerne f.eks. skrevet af legendariske João Nicolau de Almeida, som fortæller om den research i druesorter mv. han foretog for Ramos Pinto i sin tid. Værket er på engelsk.
Er man interesseret i de enkelte quintaers historie kommer man ikke udenom Port Wine Quintas of the Douro skrevet af Alex Liddell og med flotte fotos af Janet Price. Her fortælles om en lang række af de mest kendte ejendomme, men ikke så meget om selve portvinen.


Finske Glenn Sundstedt udsendte i 2016 den dejlige appetitvækkende bog Portvinsdalen - en rejse i portvinets väld, som vel at mærke er skrevet på svensk. Bogen er flot illustreret og tager os med på besøg i Porto og i Douro, men er ikke et altfavnende opslagsværk.
Når vi er i rejseverdenen kan nævnes tyske Christopher Pfaffs lille rejsebog Das Douro-tal, som ud over at tage os at besøge en række quintaer også har gode tip til restauranter, hoteller og anden sightseeing. Men igen på tysk.
I den kulinariske og oplevelsesmæssige afdeling vil jeg nævne Port to Port, som Sandeman står bag udgivelsen af. Bogen er en underholdende blanding af rejser rundt i verden, information om portvin, restauranter og drinks og med fine opskrifter.
En decideret kogebog bør også nævnes i form af Hélio Loureiros Recipes to accompany Port Wine, hvor bl.a. førnævnte João Nicolau de Almeida har været med til at vælge portvinen, som skal ledsage de forskellige retter.
De forskellige portvinshuse har selvfølgelig også udgivet mindre eller større bøger om deres egen historie. Det gælder f.eks. Fladgates, som har udsendt bøgerne  Taylor´s og Fonseca Port, og Sandemans detaljerede beretning om husets historie, som med titlen Sandeman blev udsendt i forbindelse med 200 års jubilæet i 1990.

I 2014 udkom Francisco Javier de Olazabals dejlige bog Quinta do Vale Meão, som ud over at være personlige erindringer også givet et fremragende portræt af en vingård og en egn i Dourodalen.
Det digre værk, Andriano Ramos Pinto – Vinhos e Arte, fortæller om Ramos Pintos grundlægger og om husets historie. En fremragende bog, som dog desværre kun findes på portugisisk.
Lystlæsning og anekdoter er der at hente i Ben Howkins to bøger Rich, Rare and Red og Real Men Drink Port. Man kan læse om Factory Houses historie i John Delaforces The Factory House at Oporto og endelig i den lidt mere kuriøse afdeling vil jeg nævne Tony Asplers krimi Death on the Douro – et såkaldt wine lover´s mystery, hvor vinskribenten Ezra Brant opklarer gåder, og hvor også gode gamle Baron Forresters død spiller en rolle.
Lad mig da til sidst lige nævne, at der også er et par kapitler om portvin i min egen bog Mit andet hjemland – rejser i Portugals kultur. I det ene kapitel er jeg med The Vintage Port Club på besøg i Porto og Douro og det andet fortæller om Ramos Pinto og især om deres kunstplakater og om Quinta de Ervamoira.

God fornøjelse med læsningen! Og drik gerne et glas portvin, mens du læser…