tirsdag den 26. september 2017

lang fredag med Faria

José Saramago og Fernando Pessoa. Det er de to portugisiske forfattere, som er mest kendte herhjemme, hvilket dog ikke siger så meget, da portugisisk litteratur desværre ikke har vores store opmærksomhed.
Derefter begynder det at knibe for de fleste. António Lobo Antunes og Agustina Bessa-Luís er heldigvis også pænt oversat til dansk. Og så er der jo klassikeren Lusiaden af Camões, som desværre kun findes i en antik udgave. Men Portugal byder på flere spændende forfattere, og nogle af dem er heldigvis også repræsenteret med enkelte oversættelser, José de Almada Negreiros, Eca de Queiroz og Almeida Faria f.eks.
Af sidstnævnte har Forlaget Ørby tidligere udgivet den skælmske pastiche over sebastianismen, Sebastian Erobreren og den lille fortælling Vanitas. Nu følger forlaget Jensen & Dalgaard så op med et af hans tidlige hovedværker, lang fredag i Ole Eistrups oversættelse. Og ja, den hedder lang fredag med småt og delt i to ord, selv om den netop foregår en Langfredag.
Almeida Faria er født i Alentejo i 1965 og debuterede som kun 19-årig med Rumor branco, som kort tid efter blev fulgt af netop A paixão, som den originale titel lyder. Det er altså en ældre sag, der nu langt om længe kommer på dansk. Bogen udkom i en tid, hvor Portugal stadig var tynget af Salazar-styrets Estado Novo. Det gjaldt også kulturen og litteraturen, hvor censuren filtrerede meget fra – og ville man ikke indordne sig, risikerede man selv at blive filtreret fra.
Almeida Farias lille roman slap gennem censuren, og det kan i og for sig undre, når man læser den i dag, da den foruden at være et glimrende portræt af livet på landet også rummer en del slet skjult kritik af samfundsforholdene.
Vi er i en lille by i Alentejo, landets største provins, men med lav befolkningstæthed. Her følger vi livet i og omkring en enkelt større landejendom fra tidlig morgen til sen aften en Langfredag i påske. Der er tale om en slags kollektiv fortæller, idet synsvinkel skifter fra person til person – og ikke mindst fra top til bund i det sociale hierarki. Og med synsvinklen skrifter også fortællestilen – fra den studerende søns brug af mere akademiske ord til den næste analfabetiske tjenestepige Estela.
Handlingen er en blanding af banale hændelser og tanker om daglige gøremål, hvad enten det slidsomt arbejde, leg eller besøg hos elskerinden. Dertil kommer en dramatisk ildebrand, som måske er påsat?
Med sin brug af forskellige fortællestemmer, billedsprog, stream of consciousness og indskudte parenteser, er sproget dejligt levende og varieret, medrivende og poetisk. Det er ikke en stor episk roman, men med enkle virkemidler formår Almeida Faria at fortælle meget om en tid og et sted – og om et samfund på godt og ondt.
Og samfundskritisk er bogen, som f.eks. i denne længere passage:
”… slave, glem ikke at du er slave, at dine livsvilkår hverken er naturgivne eller retfærdige, men gamle, umenneskelige og foranderlige; tøv ikke, for tiden tillader ikke tøven; tænk ikke på din kone eller på dine børn, men kun på dine børns børn, dem der bliver født når du allerede er død, og som vil blive født som frie, hvis du ønsker det...”
Foruden at vi læser om det daglige slid, hører vi også ad omveje om fængsler og tortur, om Angola og om ”en mere radikal revolution, der kan gøre en ende på denne grasserende udbytning som det bureaukratiske, borgerlige udyr genopfinder igen og igen…”.
Jo, det kan undre, at bogen fik lov til at blive udgivet, og Almeida Faria løfter sågar slutteligt synsvinklen en tand op, så den slutter med en kommenterende og selvrefererende fortæller:
”… en brønds hvide plet, en fugls dybe skrig, skyggerne af storke der bevæger sig som spøgelser, hunden der hyler i det fjerne, Alentejos vældige uendelighed; således moderen, Marina, og de andre, hvorfor optrådte de på denne dag? de optrådte fordi de er den stemme den progressive fortrop har bedt om at låne, den fremtidens kraft i det land jeg taler om, den kommende fortælling, den forestående opgave.”
Svært ikke i bagklogskabens lys at læse Nellikerevolutionen i 1974 ind i denne programerklæring fra Almeida Faria.
Spændende at bogen langt om længe er tilgængelig på dansk. Tak til forlaget for det, men det burde – også for aktualitetens skyld – være sket langt tidligere.


Almeida Faria: lang fredag. Jensen & Dalgaard 2017, 152 sider. 

1 kommentar: