fredag den 22. juli 2016

En aften med Infantado

Når en vingård er grundlagt i 1816, kan den jo fejre 200 års jubilæum i år. Men det har Quinta do Infantado endnu ikke gjort det store nummer ud af, men måske er der noget spændende på vej. Sådan lød det i al fald fra João Roseiro med et skælmsk glimt i øjet, da vi forleden tilbragte en lang aften med ham på vingården.
Navnet, Quinta do Infantado, henviser til titlen Infante, som blev båret af prinser, der ikke var først i rækken til at arve kongetronen. Det kendes f.eks. fra Infante Dom Henrique, som måske bedre er kendt som Henrik Søfareren. Vingården, der ikke ligger så langt fra Pinhão blev grundlagt eller skænket til prins Dom Pedro IV, som var søn af João VI. I 1904 blev den solgt til familien Roseira, som stadig ejer den med altid venlige João Roseira i spidsen.


Det var netop João, der tog imod os, da vi vandrede den korte vej gennem vinmarkerne fra Chanceleiros til Infantado, som skjuler sig i bunden af en lille dal. João viste os først rundt, og i marken kunne vi desværre konstatere, hvor dårligt et år 2016 synes at blive. Vinbønderne i hele Douro, ja selv dem i det ellers varme og tørre Douro Superior har haft et meget vådt forår, hvorfor vinplanterne har været plaget af især meldug, men også andre sygdomme, hvilket vil give et ringe udbytte.


Vi kiggede også ind til de gamle lagares i underetagen, hvor der nu er stablet fade med bordvin, der lagrer. Årsagen er på etagen over, hvor Infantado for nogle år siden fik etableret en stor mekanisk robot og nye stålkar, så presningen altså ikke længere foregår med fødderne med maskinel kraft. Ifølge João handler det om økonomi og mangel på arbejdskraft. Endelig så vi det store gamle lagerlokale med såvel store tønder som små pipas.


Efter rundvisningen havde João venligt inviteret på smagning og middag samt en god snak om landets historie, den aktuelle økonomiske situation, Brexit og meget mere. Vi smagte såvel bordvine som portvine, mens vi nød en række dejlige retter: Suppe, rokke-filet, kylling, ost og appelsinsorbet. Da det var mere hyggemiddag end smagning, er noterne lidt kortfattede. Men vinene var:


Quinta do Infantado Douro tinto 2008 og 2010 (Green label): Organisk og fra vinmarker med mindre skiffer og mere almindelig jordbund, lagret på ældre fade. Lys rubin med frisk duft af kirsebær og lidt blomme, højt syreniveau og stor friskhed i stilen. 2008 lidt mere afrundet i smagen.
Quinta do Infantado Douro tinto 2012: Fra vinstokke plantet i 1988. Rubin, mørkere i farven. Mørke bær og hyldebær i næsen, mere krop og højere alkohol, bærer præg af at have fået mere sol og varme.
Roseira Tinto 2011: Blend af Touriga Nacional og Touriga Franca. Lettere i stilen med frisk syre og florale noter.


White Port, semi dry: Lys og gylden i farven. Orange og let frugt i næsen. Flot kombination af frugt og fylde, en tør stil. Fungerede fint med suppen.


LBV 2011: Mørk rubin. Frisk og fyldig frugt samt mærke noter. Tør stil, kraftig i smagen, men samtidig let og fin drikkelig nu. Klart med potentiale til lagring.
Vintage 2013: Mørk rubin med lilla kant. Lidt lukket i næsen, men fin drikkelig. Mørke bær i næsen, mere fyldig og kompleks og med en flot struktur. Dog stadig vel ung.


10 års Tawny: Lys mahognibrun. Flot duft af figner og lidt nødder. Lidt mere sødme end vanlig for huset, men fint balanceret med syre. Passede fint til appelsinsorbeten.

Colheita 2005: Lidt mørkere og kraftigere. Tørrede frugter, figner og nødder. Mere rustik i stilen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar