onsdag den 16. marts 2016

O-Port-Unidade

Hvorfor smage på 25 forskellige producenters portvin, når man kan få dem alle i et og samme glas?
Sådan kan man spørge sig selv, når man står med et glas af ”O-Port-Unidade” i hånden. Og selv om der selvfølgelig findes mange gode grunde til at nyde portvinene hver for sig, er tanken jo meget sjov.
Idéen kendes fra Confraria Vintage – den særlige portvin, som Confraria do Vinho do Porto under stor højtidelighed blander i år med bred deklarering, hvilket sidst skete i 2011. Men den tyske portvinsentusiast Axel Probst fra World of Port, som står bag ”O-Port-Unidade”, gik endnu videre end det. De mange producenter skulle nemlig ikke nøjes med at bidrage med portvin, nej de skulle selv være med til at fremstille vinen og alle op at trampe i lagaren.


Det skete under høsten i 2013, hvor en række koryfæer fra portvinsbranchen mødte op på Niepoorts quinta Vale de Mendiz, medbringende egne druer. Derefter måtte de selv om i lagaren for at hjælpe med at fodpresse druerne og her godt et par år efter, er O-Port-Unidade Vintage 2013 klar.
”Portvinen er lavet på druer af den bedste kvalitet. For det første sorterede producenter og winemakere deres druer, inden ankomst, da de ikke ville risikere, at de andre pegede fingre af deres bidrag. For det andet fik vi alt for mange druer, så vi kunne sortere igen på båndet”, fortalte Axel Probst ved Portvinsmessen i Roskilde (se forrige indlæg) for nogle uger siden, hvor han var mødt frem for at præsentere det færdige resultat.


Forhistorien er faktisk et personligt ønske fra initiativtageren, indrømmer han.
”Det startede egentlig med, at jeg gerne ville have et fælles foto. Jeg er ved at skrive en bog om portvin til det tyske marked. Og så ville jeg gerne have et billede, hvor alle producenterne var med", fortæller Axel Probst ærligt.
Men han var også klar over, at hvis han blot inviterede alle sine portugisiske kontakter fra de forskellige portvinshuse til en fotoseance, ville det måske kun være halvdelen, der kunne, hvis de i det hele taget svarede. Og nogle af dem ville så nok ikke møde op alligevel. Derfor måtte han så at sige opfinde et projekt til lejligheden, hvilket blev O-Port-Unidade.
Heldigvis var projektet meningsfuldt og samtidig understøttende et godt formål. 20 Euro af hver solgt flaske går nemlig til charity – nærmere bestemt til organisationen Bagos d´Ouro, som støtter børn og unge i Douro-dalen. Eller som de selv beskriver deres mission:
”Bagos d'Ouro Association’s objective is to support underprivileged and disadvantaged children and youngsters from the Douro region, by monitoring their school careers and creating opportunities for the development of successful life projects”.
Axel Probst tænkte længe over, hvad barnet skulle døbes, og ville først kalde vinen for “Opportunity”. Men det navn var optaget, så det blev i stedet den portugisiske version, O-Port-Unidade. Navnet kan meget sigende læses på to måder, idet det både betyder mulighed eller chance og samtidig opdelt kan læses som ”den forenede port”. Med andre ord favner navnet såvel charitydelen som selve tilblivelsen af portvinen.  


Resultatet er altså en unik portvin, som nok aldrig vil blive fremstillet igen. Så det har altså en lidt af en nu eller aldrig mulighed, gæsterne på Portvinsmessen fik, da de kunne prøvesmage vinen og købe flasker med hjem, hvilket mange vist benyttede sig af.
Om selve flasken fortæller Axel Probst:
”Forsiden er bagsiden, da loven ikke tillader, at årstal står med romertal, men kun med arabiske tal. Men jeg ville gerne have romertal. Samtidig er den håndmalet, så flasken alt i alt kunne tage sig simpel og gammeldags ud.”
Og hvad så med smagen? Jo, den var ganske udmærket, i den lette og mere elegante stil, der præger årgangen.
Her hvad jeg nåede at notere mig:

O-Port Unidade Vintage 2013

Lidt tilbageholdende i næsen. God frisk frugt og mørke bær som solbær og hyldebær. Let og elegant med bløde, men kraftfulde tanniner og en langt krydret hale. 


onsdag den 9. marts 2016

Portvinsmessen i Roskilde

Et sammenrend af portvinsentusiaster fra nær og fjernt. Det var, hvad Scandic i Roskilde dannede rammen om sidste lørdag, hvor anden årgang af Portvinsmessen faldt sted. Og nogle kom endda meget langt fra. I modsætning til debutåret var der nemlig gæster med fra Portugal, nærmere bestemt ca. 10 gæster, repræsenterende såvel store som små huse, samt en enkelt gæst fra Tyskland i form af Axel Probst, som gav smagsprøver på sit personlige charity-projekt O-Port-Unidade, som jeg vil skrive om særskilt senere. Alene det faktum højner niveauet, hvilket så suppleres med, at der ved alle stande var et tilfredsstillende niveau og ved enkelte endda meget høj kvalitet.
Som altid, når jeg deltager i den slags messer og festivaler, prøver jeg at lægge en plan på forhånd – en plan som gerne inkluderer nogle mere ukendte eller oversete huse, en favorisering af huse, hvor producenterne selv er til stede, så jeg kan hilse på gamle venner eller nye bekendtskaber, samt afslutningsvis lidt lystsmagning. Det sidste blev der heldigvis rig lejlighed til, da jeg tillod mig at tage begge halvlege med, så tiden var rigelig.
Da omstændighederne ved en sådan smagning ikke virker befordrende for den store fordybelse, er smagenoterne lidt spredte og sparsomme. Derfor vil jeg kun nævne vine og huse, hvor jeg tog lidt noter, samt afslutningsvis lidt namedropping fra lystsmagningen.


Mit første stop gjaldt en gammel bekendt, Oscar Quevedo fra Quevedo, som havde en længere række flasker klar. Jeg smagte følgende:
Dry White Port: Frisk og rig på frugt, lidt eksotisk frugt. Tør, uden at være knastør (60 g/l). Fin syrebalance. Kan nemt nydes som aperitif alene, men også sammen med fx tonicvand, lemon og mynteblad.
LBV 2011: Mørk rubin, næste lilla. Duft at mørke bær som kirsebær og solbær, men også lidt krydderier og godt med bløde tanniner. Absolut fin drikkelig, en pleaser i den lette ende, men ikke så kompleks.
Quinta Vale d´Agodinho Vintage 2010: SQV fra en af Quevedos quintaer. Mørk, lilla og næsten uigennemsigtig. Mørke frugter, blomme og hyldebær, men også lidt friske florale noter. Godt med syre og stadig rå tanniner, så har brug for længere tid.
Crusted Port: Nyt produkt fra Quevedo, som dermed er med på en tydelig trend med disse næsten vintage-agtige blandinger. Et blend fra årene 07, 08, 09 og 10, flasket i 2012. Mere blød i stilen, men stadig med rå frugt, kraft og god struktur. En fin wanna-be vintage, som det skal blive spændende at smage igen om nogle år.


Hos Poças Junior hilste jeg på unge Cátia Pinto. Hun havde selvfølgelig også flere valgmuligheder, men jeg valgte at fortsætte i vintage-stilen med følgende:
LBV 2010: Ligefrem med fin frisk frugt, let krydret og lidt pebret hale.
Vintage 1996: Allerede moden i farven, rubin til teglrød, medium intens. Dejlig duft af modne kirsebær og andre bær samt blomme. Fin balance. Et udmærket glas, uden dog at nå de store dybder.
Vintage 2013: Mørk rubin, næste uigennemsigtig. En lidt vel brændende fornemmelse i munden. Rig på frugt, men ikke en tung vin. Ung og med pæne tanniner, men ikke voldsom, hvilket nok ligger til året.


Derefter var det tid til fadlagret port hos winemaker Jaime Costa fra Vasques de Carvalho, som er en ret ny producent på markedet med base i Peso da Regua. Her smagte jeg følgende:
10 års Tawny: Brun, lidt mørk i stilen af en 10 års. Fin og fyldig duft af farin og nødder. Meget fyldig i munden af en 10 års at være.
20 års Tawny: Lysere og mere elegant. Faktisk et lidt sjov stilskifte, da den går i en anden retning end lillebroderen. Her er der stadig mandler og nødder, men også orangeskal. En blød og rund og meget delikat 20 års.
30 års Tawny: Lys brun. Lidt underlig i næsen til at begynde med. Men fortsætter den elegante stil fra 20 års.


Hos Portal var winemaker Paulo Coutinho mødt frem med en større samling flasker, og jeg bevægede mig tilbage til rubystilen med følgende vine:
20 Grapes Reserva: Et blend af druer fra gamle vinmarker, lagret i 4-5 år. Rig på frugt med peber og krydderier, men også blød i stilen. Ikke kompleks, men en fin og drikværdig reserva.
Vintage 2011: Året er og bliver jo et superår. Portals udgave er ikke en kompleks vin, men er fint balanceret. God duft af hyldebær og mørke bør. Frisk frugt, lidt mineralitet og afmålte tanniner, som selvfølgelig giver lagringspotentiale.
LBV 2011: Dejlig frisk frugt, ligefrem og med fin pebret hale.
Quinta dos Muros, Single Quinta Vintage 2013: Endnu en repræsentant for et fint, men mindre år. Mørk rubin og lilla, tæt på uigennemsigtig. Frisk frugt, men ikke så ekspressiv i næsen. Meget ung og kraftfuld med fin syre og godt med tanniner. Har brug for tid, men skal nok udvikle sig til en fin portvin for mellemdistancen.    
Slutteligt vil jeg fremhæve Quinta da Devesa, som jeg dog ikke tog noter på. Men såvel deres hvide portvin med alder (10 og 30 års) og deres Tawny-serie (10, 20, 30 og 40 års) var et rigtigt godt bekendtskab. Jeg har smagt nogle af dem før, men prøvede nu hele serien og må sige, at jeg fandt dem uhyre delikate og samtidig til rimelige priser. Såvel ejer som winemaker João Macedo Cunha var til stede, og jeg vil helt sikkert vende tilbage med en mere udførlig beretning på et tidspunkt.

Og så fik jeg i øvrigt bl.a. smagt: En dejlig moden og delikat Smith Woodhouse Vintage 1985, en udmærket Dow´s Quinta de Bomfim 2004, en skøn 10 års White fra Quinta da Eufemia samt ikke mindst Vesuvio Vintage 2013. Alt i alt en god dag, da den bød på gensyn med gode venner, nye portvinshuse og ”the usual suspects” – forstået som såvel portvine, jeg har smagt før, som importører og andre portvinsentusiaster, som jeg har mødt før. Og den slags gør jo også en god dag. Tak til arrangørerne for invitationen.

mandag den 7. marts 2016

Kultvin fra Baga Friends

Hvis man føler sig lidt ugleset og ensom, er det jo godt at få nogle venner, der beskytter og understøtter. Det skete for druesorten Baga i 2010, da en gruppe af vinproducenter gik sammen og dannede Baga Friends.


Blandt initiativtagerne var Filipa Pato, som fortæller, at hun var chokeret over at se, hvordan udbredelse af Baga langsomt blev minimeret, da marker blev erstattet af mere populære og kommercielle sorter og sågar internationale sorter. Druesortens overlevelse var kort og godt truet. Hun slog sig derfor sammen med Mário Sérgio Nuno fra Quinta Das Bágeiras samt sin far Luis Pato, António Rocha (Buçaco Wines), Dirk Niepoort (Quinta do Baixo), François Chasans (Quinta da Vacariça) og Paulo Sousa (Sidónio de Sousa Wines), så de i fællesskab kunne kæmpe for bevarelsen af Baga – både ved at udbrede kendskabet til druesorten og ved hver for sig og sammen at insistere på at producere kvalitetsvine på Baga med afsæt i det lokale terroir. Missionen har de selv formuleret således på deres Facebook-side:
”We love Portugal, we love Bairrada, we love Baga and we love wine. Our mission is to show and educate the consumer on the great Baga based wines, to show the potential of Bairrada for the great wines, no mater if we are talking about Red wine, White wine or Sparkling wine.”
Fra min side af kan jeg kun tilslutte mig missionen. Både fordi jeg generelt er fortaler for stor diversitet, hvad angår druesorter, og fordi de seneste ugers smagning af vine fra Bairrada vidner om høj kvalitet. Som jeg har skrevet om i februarudgaven af tidsskriftet smagogbehag, finder jeg det vigtigt, at Portugal bevarer landets mange forskellige druesorter, hvoraf en stor del faktisk er ”indfødte” og ikke findes andre steder i verden. Frugtpleasere baseret på internationale druesorter har selvfølgelig deres store publikum, men ærgerligt og et stort tab, hvis udviklingen ikke levner plads til mere ”besværlige”, men også meget mere interessante sorter. Så, jo tak til Baga Friends. I har min støtte!
En af vennerne skal lige have et par ekstra ord med på vejen. Buçaco Wines laver vin for det berømte Buçaco (eller Bussaco) Palace Hotel, som er berømt for sin kælder med gamle vine – såvel i eget navn som fra producenter i Bairrada og Dão, da det ligger i bjergene midt mellem de to regioner. A Cathedral of Wine kaldes stedet ofte. Selve hotellet er i øvrigt indrettet i et tidligere kloster og er i gammel, gotisk og manuelinsk stil.
De gamle vine fra Bussaco hotellet, har jeg desværre til gode at smage. Vine fra Luis og Filipa Pato er derimod præsenteret i tidligere indlæg. Men sammen har Baga Friends også lavet en fælles vin, hvor vennerne alle bidrog med en portion af deres vin. Produktionen var kun på 1000 flasker, hvilket selvfølgelig har gjort den til lidt af et sjældent syn og samlerobjekt – eller med andre ord en kultvin. Det lader sig selvfølgelig mærke på prisen, men det er min klare overbevisning, at en vin ikke kan blive en kultvin, hvis ikke den også besidder høj kvalitet. Og det skal klart siges, at det gør vinen fra Baga Friends.


Baga Friends, Bairrada 2011
Mere end 90 % Baga. Mørk rubin, næsten uigennemsigtig. Mørke bær med solbær, hyldebær og ribs med også lidt grønne noter og eukalyptus. Kraftig og kompleks med en flot struktur og smagsnuancer med mørke bær og krydderier og lidt lakrids. Kraftige, men ikke grønne tanniner og godt med syre. God til kraftige madretter. På 2.-dagen mere tilgængelig og afrundet, men stadig uhyre potent. Meget langtidsholdbar vin, som givet vil udvikle sig til det fremragende (95).


Vinen fra Baga Friends kan købes hos NordentoftWine

torsdag den 3. marts 2016

Filipa Pato – vine uden make-up

Hvor Luis Pato repræsenterer den garvede generation af forkæmpere for Baga, tilhører hans datter Filipa de nye, yngre kvindelige portugisiske vinmagere. Meget sigende er faderens logo en and (Pato betyder and), hvor Filipa har sit eget med en kvindeansigts silhuet.


Filipa voksede så at sige op i vinmarkerne, hvorefter hun studerede til kemiingeniør ved universitetet i Coimbra. Derefter rejste hun rundt i verden for at studere kunsten at lave vin, hvilket bragte hende til Bordeaux, Argentina og Australien. Således var hun godt rustet til selv at tage fat i Bairrada, hvor familien i år 2001 gav hende mulighed for at starte sit eget projekt i Ois do Bairro, tæt ved faderens vingård. Siden er det blevet til flere marker både i Bairrada og i Dão samt egne produktionsfaciliteter, hvorfra hun i samarbejde med sin mand, den belgiske sommelier William Wouters, står bag en lang række vine, der på én gang tager afsæt i regionens traditioner og samtidig fornyer den. 
Filipa Pato kalder selv sine vine for "autentiske vine uden make-up". Druerne dyrkes organisk og udtrykker i høj grad det lokale terroir, ligesom der hverken justeres på sukker eller syreindhold. Som sin far er hun en stor fortaler for Baga-druen, hvorfor hun i 2010 tog initiativ til at danne gruppen ”Baga Friends”, som vil blive omtalt nærmere i næste – og foreløbig sidste – indlæg om Bairrada.
Produktionen omfatter såvel Espumante som hvidvin og rødvin. Prestigeserien hedder Nossa, mens andre kort og godt lanceres under initialerne FP. Endelig laver hun – gerne i samarbejde med manden – en række mere eksperimenterende vine fx ved at prøve gamle lagringsmetoder. Hendes udmærkede friske Espumante efter Método Tradicional har jeg smagt tidligere, men ikke noter på i denne omgang. Til gengæld har jeg smagt følgende:


Filipa Pato, Vinho Branco 2014, IGP Beiras
Lavet på halvt Bical og halvt Arinto, lagret halvt på fad og halt på ståltank. Lys strågul med svagt grønt skær. Fin duft af æbler og lidt blomster samt mineraler. Dejlig frisk i munden med citrus eller grape og fint syreniveau. Tør og fyldig – givet fra Bical-druen, som også giver lagringspotentiale – samt med lidt fadpræg. Ikke så lang, men fin eftersmag og i god balance (90).

Filipa Pato, Baga Vinho Tinto 2014
Flot rubinrød med lilla kant. Lidt rå duft af ung frugt, røde bær og syrnede kirsebær. Ung, frisk med højt syreniveau og godt med tanniner, som trods den rå ungdommelighed er tilgængelig efter lidt tid i glasset. Frisk frugt, men også med lidt krydderier og mineralske noter. En let og – var det ikke for tanninerne – næsten Bourgogneagtig stil med lav alkohol og fin mellemlang eftersmag (89).

Filipa Pato and William Wouters, Post-Quercus, Baga Tinto 2014
Lavet på Baga fra samme marker som hendes topvin, Nossa Calcário, men efterfølgende lagret på store underjordiske amforaer som i romertiden, hvilket muliggør mikro-oxidation og lang fermentering på skallerne. Rød rubin. Kan umiddelbart virke en smule parfumeret, men med en kraftig duft af modne, syrnede kirsebær. Meget bløde og tillokkende tanniner og godt med syre. Frisk og frugtig, men også dyb og med god lang eftersmag. En spændende og delikat vin, som klart er imødekommende nu (91).




Læs mere om Filipa Pato her. Vinene sælges gennem NordentoftWine

onsdag den 2. marts 2016

Luis Pato – Bagaens forkæmper

En berømt portugisisk vinetikette viser en tegning af en ældre herre, der gør fagter og rækker tunge. Den er holdt i sort og gråtoner samt rød for tungens vedkommende. Den gør opmærksom på sig selv. Den råber op.
Vinen hedder da også Rebel og er lavet af Luis Pato, som dermed udtrykker sin holdning til de lokale vinregulativer i Bairrada. Striden stammer helt tilbage fra 1999, hvor Luis Pato valgte at fjerne navnet Bairrada fra sine vine og i stedet lod dem betegne som Vinho Regional.
Familien har ejet vinmarker med udgangspunkt i Quinta do Ribeirinho i adskillige generationer. Luis Pato startede med at producere vin under eget navn i 1980 efter han havde arvet 70 hektar vinmarker – fordelt rundt om i regionen – fra sin far. Markerne er plantet med de røde sorter Baga, Touriga Nacional og Tinta Cão samt for de hvides vedkommende med Maria Gomes, Bical, Cercial de Bairrada og Sercialinho. Især Bagaen har været hans favorit, og han har kæmpet en lang og svær kamp for at opnå større anerkendelse af den besværlige drues kvaliteter – samt for at bevare dens udbredelse i regionen.
Luis Pato udnytter de forskellige jordbundsforhold, idet han har marker på såvel mere sandede som mere kalkholdige steder. Produktionen omfatter Espumante, hvidvin, rødvin samt søde dessertvine.
I modsætning til, hvordan de store kooperativer tidligere lavede vin, høster Luis Pato af to omgange. I august eller tidlig september grønthøster han ca. halvdelen af druerne, hvilket giver den resterende halvdel meget bedre betingelser for at modnes og opnå større koncentration, inden de plukkes ud på efteråret. De første bruges så til fremstilling af Espumante, de sidste til bordvine. Endvidere har Luis Pato eksperimenteret en del med gærings- og macerationstider samt fadstørrelser til lagring. Populært sagt kan parametre som disse få Baga-vinene til enten at bevæge sig i retning af Bourgogne eller Barolo.


Følgende to vine er smagt:

Luis Pato, Maria Gomes Vinho Branco 2014, Vinha Regional Beira Atlantico
Lavet på Maria Gomes (også kendt som Fernão Pires) fra gamle vinstokke, som gror i sandet jord. Gæret på ståltank og flasket ung. Lys, grøngul. Umiddelbart intens i næsen med frugt, lidt tropiske noter og lidt smør samt græs. Fyldig, rund og med god struktur, men lidt lav på syre. Savner lidt friskhed. Ikke en kompleks vin, men ligefrem og god til lidt federe fisk (88).

Luis Pato, Vinho Tinto 2010, Vinhas Velhas
Ren Baga, men lavet på gamle vinstokke plantet i kalkholdig jord. Først vinificeret på stål, derefter lagret på brugte fade i 12 måneder. Rubin, mørk med brun kant. En utrolig flot og kraftig næse med mørke bær som solbær og modne kirsebær samt lidt tobakspræg. Kraftig vin med stor muskulatur og flot struktur, men også elegance. Godt med syre og modne tanniner, som på 2.-dagen var blevet lidt mere moderate. En fantastisk vin, som viser at Baga ikke er afskrækkende, men meget spændende, når druematerialet er i orden og vinificeres i kyndige hænder. Kan nemt drikkes nu til kraftig mad, men så afgjort også ligge i en del år (93).

Læs mere om Luis Pato her. Vinene sælges hos NordentoftWine.

Næste post vil omhandle Luis´ datter, Filipa Pato.