tirsdag den 22. december 2015

Vine fra Ridderporten

Porta dos Cavaleiros, Ridderporten, er navnet på den ene af to stadig eksisterende byporte i den gamle bymur i Viseu, hovedbyen i Dão-regionen. Men det er også navnet på en vin, hvor en tegning af porten pryder labelen. Porta dos Cavaleiros produceres af firmaet Caves São João, som blev grundlagt i 1920 af brødrene José, Manuel og Albano Costa med henblik på salg af Douro-vine. I 50´erne blev fokus flyttet sydpå til Bairrada og Dão, hvor Caves São João lancerede henholdsvis Frei João og Porta Dos Cavaleiros.


I dag er firmaets base i Bairrada, hvor de har en gigantisk vinkælder, der rummer mere end en million flasker fra årene 1959 til 2000, beretter Sarah Ahmed på sin blog, The Wine Detective, efter et besøg. Vinene begyndte at hobe sig op, da markedet i de portugisiske kolonier skrumpede i takt med uafhængighedskrigenes opblussen.   
Foruden de mere klassiske Frei João og Porta Dos Cavaleiros står Caves São João også bag mere moderne Bairrada-vine under navne Quinta do Poço do Lobo, som også lægger navn til husets Espumante. Heri dyrkes der også internationale sorter som Cabernet Sauvignon og Chardonnay.  Karakteristisk for Caves São João er i øvrigt brugen af kork som label, hvilket dog ikke gælder alle vinene, men de mere specielle typer som Reserva.

Følgende vine er smagt:


Porta dos Cavaleiros 2011, Dão DOC
Blend af 45 % Touriga Nacional, 35 % Tinta Roriz og 20 % Alfrocheiro. Lagret på egetræsfade. Rubin, medium intens. Duft af mørke, modne kirsebær, blomster samt krydderier og tydeligt fadpræg i form at lidt ristede toner. Frisk i munden med megen syre, god frugt og modne kirsebær. På en gang let og fyldig, tør og med bløde tanniner. Kan drikke her og nu og især med mad, men også lagres.    


Porta dos Cavaleiros Reserva 2012, Dão DOC
Lavet på 100 % Touriga Nacional. Meget mørk rubin og intens. Ikke så ekspressiv i næsen i første omgang, men med mørke bær og modne kirsebær, krydret og tydeligt, men på ingen måde overdrevet fadpræg. En fyldig, mere koncentreret og kompleks samt lidt rustik madvin. Mørke bær og krydderier, men også lidt mineralsk. Tør med høj syre og markante tanniner. Har brug for tid og vil udvikle sig ved lagring.


Vinene fås hos The Wine Company. Besøg også Caves São Joãos hjemmeside.  

fredag den 18. december 2015

Douro MOB I Dão

MOB – uden punktummer – betyder jo en bande eller en flok på engelsk. Men her er der punktummer imellem, og det handler om vin. Navnet og dets afledte betydning er dog nok ikke tilfældigt – tænk bare på brandingen af the Douro Boys. Der er nemlig tale om tre winemakere, der til dagligt slår deres folder i Douro, men som nu er gået sammen om at lave vin i Dão: Jorge Moreira (Quinta de la Rosa og Poeira), Francisco Olazabal (Quinta do Vale Meão) og Jorge Serôdio Borges (Wine & Soul og Pintas). Navnet M.O.B. er altså sammensat af første bogstav i deres efternavne. 
Når man ser på rækken af vinproducenter, de er tilknyttet på deres hjemmebane i Douro, er der såvel dygtighed og erfaring på spil, ligesom et par af de mest betydningsfulde druesorter i Dão, herunder den nationale stolthed Touriga Nacional, jo også benyttes flittigt i regionen længere nordpå til såvel port- som rødvinsproduktion. Men stilistisk er der store forskelle de to regioner imellem. Hvor moden frugt, tanniner og fadlagring spiller en større rolle i Douro, handler det mere om ren frugt, elegance, friskhed og højere syreniveau i Dão. 
Idéen til samarbejdet opstod, da de tre venner og winemakere havde smagt en del gamle Dão-vine fra 60´erne og 70´erne og var positivt overraskende over elegancen og friskheden. Derfor besluttede de selv at gå i gang. I 2010 lejede de vingården Quinta do Corujão, som ligger på skråningerne af Serra d´Estrela og siden et par andre vinmarker, hvorfra der produceres såvel hvidvin som rødvin. 

Følgende vine er prøvesmagt:


Quinta do Corujão, Dão DOC 2012
Produceret af trekløveret i M.O.B., som deres ligefremme og billige introlevel. Et blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz, Alfrocheiro og Jaen. Vinificeret i såvel lagar som i ståltanke med kort skindkontakt og lav temperatur, derefter lagret 12 måneder på brugte fade. Rubin, medium intens. I første omgang virker den lidt syrlig i såvel næse som mund, så man et kort øjeblik overvejer, om der er fejl. Men det aftager med iltningen. Duft af modne bær, syrnede kirsebær og lidt animalske noter. Tør med ren frugt og god syre. Lav på tanniner.


M.O.B. Branco, Dão DOC 2012
Blend af Encruzado og Bical. Vinificeret i ståltanke og lagret på 30 % nye og 70 % gamle egetræsfade og med battonage. Gulgrøn til gylden og intens i farven. Frisk og fyldig næse med modne pærer, mineralitet og let tropisk præg. Blød og frisk med flot struktur og pæn balance syremæssigt. Lidt Bourgogne-karakter.


M.O.B. Tinto, Dão DOC 2012
Blend af Touriga Nacional, Alfrocheiro, Jaen og Baga. Vinificeret i såvel lagar som i ståltanke ved lav temperatur. Lagret i 12 måneder på 30 % nye og 70 % gamle egetræsfade. Mørk rubin, næsten uigennemsigtig og med lilla kant. Intens duft, rig på frugt og bær, især kirsebær, men også florale noter. Tør og elegant i stilen, blød og frisk. Ikke så fyldig, men med fin struktur og flot eftersmag.
Kan nemt drikkes nu, men også lagres.


Vinene fås i Portugisisk Vinkælder

tirsdag den 15. december 2015

Quinta das Camélias, Dão

I min test af vine fra Dão på det danske marked, er jeg nået til Quinta das Camélias, som ligger i landsbyen Sabugosa, ca. 15 km sydvest for Viseu. Ejendomme blev købt af Jaime de Almeida Barros i 2002, og han satte sig straks for at genetablere dens position som producent af god Dão vin. 
I 1940´erne skulle quintaen efter sigende have forsynet den portugisiske ambassadør i USA med vin.


Vinmarkerne dækker 15 hektar og blev renoveret og plantet med sorterne Touriga Nacional, Alfrocheiro, Tinta-Roriz, Jaen og Syrah samt de hvide sorter Encruzado, Malvasia-Fina og Cerceal. Den første høst fandt sted i 2005 og året efter blev den første udgave af Cabeço do Mocha lanceret. Der laves hvidvin og rødvin under navnet Cabeço do Mocha samt rosé, enkeltdruevine på Touriga Nacional og Syrah samt Reserva og i udvalgte år Garrafeira under selve Quinta das Camélias branded.  


Følgende vine er smagt:

Cabeço do Mocha, Dão DOC 2009
Blend af lige dele Touriga Nacional og Jean. Mørk rubin. God frugt, modne kirsebær og lidt animalske noter. Næsen tungere end smagen, som er ligefrem og frisk med flot ren, moden frugt, krydderier og fint balanceret med syre og tanniner. Tør og med god længde.

Quinta das Camélias Dão DOC Reserva 2010
Blend af Touriga Nacional, Alfrocheiro og Tinta Roriz. Mørk rubin, Lidt tilbageholdende lige i starten, men snart en flot, intens duft af modne blommer, solbær og brombær, krydderier og noget mere animalsk. Fyldig, dyb og intens, men også rund og fløjlsblød. God kompleksitet, bløde tanniner og lang hale. Vinen er ufiltreret og har lagringspotentiale, men er også et indbydende glas her og nu.


Vinene fås hos Vinport. Læs mere om Quinta das Camélias her.

fredag den 11. december 2015

Alentejo, Alentejo – en film om Cante

Det starter med en række ansigter. Alvorligt udseende ældre mænd, hvor tiden har sat sine spor, men også en enkelt kvinde og yngre mænd. På lydsiden hører vi støvletramp, og snart begynder sangen Grãndola, Vila Morena – José Afonsos ikoniske sang, som blev startskuddet til Nellikerevolutionen i 1974, da den blev afspillet i radioen. Sangen er Afonsos udgave af en såkaldt Cante Alentejano, den specielle korsang, som især dyrkes i Alentejo, og som sidste år kom på UNESCOs liste over kulturel verdensarv.
Scenen indleder dokumentarfilmen Alentejo, Alentejo af den portugisiske instruktør Sérgio Tréfaut. Sérgio blev i sin tid bedt om at lave en 10 minutters film om Cante Alentejano til brug for kampagnen for at blive erklæret kulturel verdensarv på samme vis som fadoen var blevet det nogle år forinden.
”Det var svært at lave en 10 minutters film til kampagnen, da det jo er en meget langsom musikform. Så derfor lavede jeg også en lang version”, fortalte Sérgio Tréfaut, da jeg mødte ham i går i Filmhuset i København, hvor tre af hans dokumentarfilm vises i en lille serie her i december.
Alentejo, Alentejo varer i godt halvanden time, hvilket ikke er for længe. Filmen består dels af optagelser af forskellige Cante-grupper, som øver eller optræder, dels af udtalelser og erindringer fra nogle af sangerne og dels af stemningsfyldte billeder af landskaber, gadeliv og dagligdagen på landet. For det er især livet og ikke mindst arbejdet på landet, som har født Cante og dannet ramme for dens udvikling og eksistens. Som bluesmusikken siges at have sin oprindelse i bomuldsplantagerne, blev Cante sunget under det hårde arbejde i markerne, og sangene handlede ofte om et liv i fattigdom med sult og slid, men også om de enkle glæder ved livet.


De mere organiserede kor dukkede op først i 1900-tallet og kunne bestå af op mod 30 personer – oftest mænd, men der blev ligeledes dannet kvindekor. Også minearbejderne fik deres eget kor, og her blev der sunget om arbejdet under jorden, om døde minearbejder og deres skytsengel.
Inspirationen til sangen, hvor en forsanger indleder, hvorefter koret falder i – ofte i vuggende bevægelser – menes at være enten arabiske sange eller kristne kirkesange, og der eksisterer da også en lang række sange med religiøst indhold den dag i dag.
Selv om der benyttes forsangere, er der tale om en kollektiv sangform, hvilket også afspejles i, at der selv for nyere sange sjældent angives ophavsmænd til teksten. Det er fællesskabet, der tæller – og altså ofte arbejdsfællesskabet, akkurat som i bageriet, der besøges i filmen. Derfor har mange sange også politisk indhold, idet der synges om krig og revolution. Under Salazars Estado Novo blev Cante dog på samme vis som fadoen og andre traditionelle kulturformer sat under styrets kontrol og udnyttet til at skildre en form for landlig og folkelig idyl. Men i modsætning til fadoen blev Cante ikke sat i skammekrogen efter revolutionen i 1974, da det kollektive fællesskab og udspringet i arbejderkredse vejede tungere.
Til gengæld har Cante væres truet af udviklingen. Efter revolutionen kom også fremskridtet til Alentejo, og hånden arbejde blev erstattet af mekanisering og maskiner. ”Det er ikke til at synge for maskinerne”, som en af mændene forklarer, mens han efterligner en maskines hastige rytme.
Den tætte tilknytning til arbejdet forsvandt, og selv om der stadig blev sunget på barer, ved festivaler og i forsamlingshuse, blev sangformen revet løs fra sin naturlige placering og sit oprindelige formål. Traditionelle kulturformer, som løsrives fra deres nødvendighed, risikerer at forsvinde, hvilket også gjaldt Cante. Der kom ikke nye sangere til, og antallet af kor blev færre og færre. Det har dog heldigvis ændret sig igen de senere år – bl.a. med udnævnelsen til verdensarv, fortalte Sérgio Tréfaut.
”Nu er der igen unge, der tager det til sig, og der opstår unge kor. Det er blevet en ny trend”, sagde han og anslog, at der findes omkring 200 kor i hele landet heraf godt 100 i Alentejo, hvoraf han har talt med 10-12 grupper i forbindelse med optagelserne til filmen.


Sérgio Tréfaut har valgt at skildre Cante uden for mange forklaringer. I stedet viser filmen, hvad Cante er, og den lader os mærke og forstå de involverede følelser. Et udmærket valg, som falder fint i tråd med sangenes form og indhold. Det handler nemlig ikke kun om at forstå ordene, men i lige så høj grad om at føle dem, som en af de unge sangere forklarer.
Serien i Cinemateket, som er støttet af den portugisiske ambassade, fortsætter med to andre film af Sérgio Tréfaut. Lørdag aften gælder det filmen Fleurette, som er et anderledes portræt af instruktørens mor, som var gift med en fransk fascist og senere en portugisisk kommunist. Søndag den 20. december følger så Another Country, der skildrer begivenhederne i 1974 gennem øjnene på udenlandske fotografer og filminstruktører, der dækkede revolutionen.



Læs om programmet her. Og læs mere på instruktørens hjemmeside.  

tirsdag den 8. december 2015

Julia Kemper – advokat og vinproducent

Quinta do Cruzeiro i Dão-regionen har efter sigende været i Melo-familiens eje i mere end 400 år. Men det var først da Julia de Melo Kemper overtog efter sin far i 2003, at der blev satset på produktion af vin med henblik på salg. Indtil da blev vinene fordelt blandt familiemedlemmer eller solgt til venner og bekendte.


Da Julia første gang blev opfordret til at overtage quintaen, sagde hun nej. Hun havde rigeligt at gøre som advokat i Lissabon. Men nogle år efter slog hun altså alligevel til. Der blev nyplantet 15 hektar vinmarker med de bedste druesorter i forhold til terrænet og mikroklimaet, og der blev omlagt til økologi. Efterfølgende blev produktionsanlæg og vinkælder moderniseret, men der bruges stadig gammeldags fodtrædning i lagares. I 2008 var hendes første høst i eget navn så i hus. Siden har Julia Kemper – med konsulentbistand af João Paulo Gouveia fra Vines & Wines – vundet ry som en af de nye, dygtige vinmagere i Dão.



Julia Kemper producerer rosé, hvidvin og rødvin. Følgende vine er smagt:

Dão DOC Branco 2013
Lavet på lige dele Malvasia Fina og Encruzado. Lagret tre måneder på barrique. Lys gulgrøn. Pærer, citrus og lidt eksotiske noter i næsen. Frisk, blød og behagelig med fin syre, tilpas mineralitet og lidt honningsødme. Fyldig med lidt, men ikke udpræget fadpræg, ligesom fedmen på ingen måde tager over. God struktur. Fin madvin velegnet til lidt kraftigere fiskeretter.

Elpenor Tinto Dão 2010
Opkaldt efter en larve (en såkaldt Dueurtsværmer), som Julie Kemper har set kravle rundt på vinplanterne. Lavet på en blanding af fire af de vigtigste røde sorter i Dão: Touriga Nacional, Tinta Roriz, Alfrocheiro og Jaen. Mørk rubin. Ikke så intens i næsen i første omgang, men det kom efterhånden, som den blev iltet. Præg af mørke bær, kirsebær og lidt røgnoter. God smag af ren frugt, lidt mere rå tanniner, men ikke voldsomt, fint med syre. En dejlig, elegant vin med god lang eftersmag.

Dão DOC Tinto 2009
Lavet på et blend af 50 % Touriga Nacional, 25 % Tinta Roriz, 15 % Alfrocheiro og 10 % Jean. Mørk rubin med let lille kant. Kraftig, men også frisk i næsen med god ren frugtduft af bl.a. mørke kirsebær, men også lidt mokka og lakrids. Fyldig med god frugt, modne mørke bær, lidt krydret og fin mineralitet. Bløde tanniner og god struktur og meget balanceret. Fint drikkelig nu, men kan også lagre nogle år.



Alt i alt et spændende bekendtskab, som det kan anbefales at lægge mærke til.

Vinene fås hos NordentoftWine. Læs mere om Julia Kemper her

søndag den 6. december 2015

Quinta de Cabriz fra Dão Sul

Jeg har valgt at starte min serie af indlæg, der fokuserer på forskellige producenter fra Dão, som er at finde på det danske marked, med Quinta de Cabriz. For et nærmere introduktion til regionen se seneste indlæg.
Quinta de Cabriz var initiativtager til grundlæggelse af Dão Sul i 1989. Målet var at promovere vine fra især det sydlige Dão og fremme vinturismen såvel nationalt som internationalt. Sammenslutningen omfatter forskellige mindre producenter i området, men har siden også bredt sig til andre vinregioner. Blandt andre medlemmer er Casa de Santar, som ligeledes ligger i Dão, samt Douro-baserede Quinta das Tecedeiras.
Vingården, som omfatter både en gammel hovedbygning fra 1600-tallet, et flot kapel, et moderne vinifikationsanlæg samt tilhørende restaurant, ligger i Carregal do Sal, ca. midt mellem Coimbra og Viseu. Den første vin blev produceret så sent som 1998 af tre gange Carlos, Carlos Moura, Carlos Rodrigues og Carlos Lucas. Der laves såvel mousserende vine som rosé, hvid- og rødvine.

Følgende vine er smagt:


Cabriz Encruzado 2014
Hvidvin lavet på regionens mest betydningsfulde grønne drue, Encruzado. Lagret på fransk eg i 6 måneder. Gulgrøn i farven. Dejlig duft med markante tropiske noter, især ananas, men også med friskhed i næsen. Såvel frugt som mineralitet. Ikke så kompleks, men med flot fylde, tæthed og en fin syre til at balancere. Behersket, men tydelig fadpræg og cremet konsistens samt en god eftersmag. Rigtigt godt glas hvidvin til prisen.

Cabriz 2013, Colheita Seleccionada
Lavet på et blend af Touriga Nacional, Alfrocheiro og Tinta Roriz. Lagret på fransk eg i 6 måneder. Rubin, klar, ikke så intens. Dejlig frisk duft af brombær, hindbær og en smule røget bacon. Ligefrem med god ren frugt, friske bær, mineralitet og fin syre. På ingen måde en kompleks vin, men en god frugtrig hverdagsvin med runde bløde tanniner.

Cabriz Reserva 2011
Lavet på et blend af Touriga Nacional, Alfrocheiro og Tinta Roriz. Lagret på fransk eg i 9 måneder. Rubin, lidt mørkere og mere intens. Fin duft af brombær, kirsebær og lidt mørkere toner. Fyldig og med bedre struktur og flere nuancer. Godt med frugt med tendens mod det lidt marmeladeagtige, men fint med syre samt tanniner. Kan sagtens lagre, men er også fin at drikke her og nu.




Såvel vinene fra Quinta de Cabriz som vine fra en anden af Dão Suls producenter, Casa de Santar, fås hos Portugisisk Vinkælder. Læs mere om Dão Sul her.  

tirsdag den 1. december 2015

Dão – Portugals Bourgogne

Det er ikke uden grund, at Douro de senere år har fået stor opmærksomhed på vinområdet. Udviklingen har været fantastisk, og den ene fremragende vin efter den anden vinder priser og hæder.
Men derfor skal vi jo ikke glemme, at der er andre udmærkede vinregioner i Portugal. I sommermånederne fokuserede jeg en del på de friske vine fra Vinho Verde – såvel de lette og perlende som de mere frugtrige enkeltdruevine – og i den kommende tid skal det gælde en af mest kendte vinregioner i landet, nemlig Dão.
Dão kaldes nogle gange for Portugals Bourgogne, da der er visse ligheder, men dog også forskelle. Hvidvinene kan have lagringspotentiale som hvid Bourgogne, og rødvinene er frugtrige, elegante og syrerige og har ligeledes lagringspotentiale. Men selv om et par druesorter skelner sig ud og også fremstilles som enkeltdruevine, dominerer de ikke som Chardonnay og Pinot Noir i Bourgogne. I Dão er vinene da også oftere blends på flere druesorter.


Vi er i Beiras i midten af Portugal, nærmere bestemt i egnen omkring byen Viseu, nordøst for universitetsbyen Coimbra. Området ligger på et granitplateau, som gennembrydes af floderne Ceira, Mandega og Dão, hvor den sidstnævnte altså har navngivet DOC´en. Dão er omkranset af beskyttende bjerge – ikke mindst Serra da Estrela mod øst, hvilket giver en mildere klima med højdeforskelle fra 200 meter over havets overflade til 1.000 meter. Kølige nætter samt milde og tørre somre, giver langsommere modning af druerne, hvilket igen betyder højere syreniveau og fint lagringspotentiale.   
Blandt de hvide druer er Encruzado den mest berømte, men der dyrkes også Bical, Cercial, Malvasia Fina og Verdelho. Hos de røde har Touriga Nacional samme position suppleret af Alfrocheiro, Tinta Roriz, Jaen, Bastardo samt lidt Baga (der ellers er kendt fra naboregionen Bairrada).    
Lad mig kort introducere de mest karakteristiske sorter:

Encruzado: Mest udbredt i Dão, hvor den benyttes i såvel enkeltdruevine som blends. Aromatisk med citrus og florale noter, men også mineralitet. God balance mellem syre og sukkerindhold, rig og struktureret og fremragende lagringspotentiale.  Ved lagring på fad antager den Bourgogne-kvaliteter.
Bical: I naboområdet Bairrada bruges den især til produktion af Espumante. Giver friske, bløde og aromatiske vine med præg af pære og abrikos eller ligefrem tropiske noter. Men også rig på syre, hvis den ikke plukkes for sent. Fint lagringspotentiale.
Malvasia Fina: Frisk, men ikke så intens og kompleks. Bruges især i blends og kan give lidt honningspræg og røget karakter
Touriga Nacional: Den mest berømte blandt portvinsdruerne, men også stjernen i Dão. Tykskindet, koncentreret og rig på farve og tanniner. Giver god struktur og lagringspotentiale. Intens med såvel florale noter som solbær og hindbær samt violer og krydderier.
Alfrocheiro: Hjemhørende i Dão, men har siden spredt sig til andre regioner. Modner tidligt, men har let til oidium og botrytis. Brombær og modne jordbær. Rig på farve, god syre og med bløde tanniner.
Tinta Roriz: Også kendt som Aragonês og i Spanien som Tempranillo. Meget produktiv, modner tidligt og giver robust, men også elegant vin med god bærpræg og krydderier. 
Jaen: Mest udbredt i Dão. Modner tidligt og ikke så resistent overfor sygdomme som meldug og botrytis. Ikke så farveintens og med lav syre, parfumeret med brombær, blåbær og kirsebær og kan give finesse til blends.

Vinen gror på mellem fyrreskove på mindre marker, hvoraf en del stadig er med blandede sorter. Under Salazars Estado Novo blev der oprettet store kooperativer, og det blev forbudt private producenter at indkøbe druer, så kooperativer så at sige fik monopol på vinproduktionen. Enkelte gjorde det godt, men mange sjuskede med vinifikationen, afstilkede ikke og sorterede ikke i druerne. Resultatet var ofte – med ikke altid – aggressive og tanninfyldte vine uden den elegance og friskhed, som området ellers lægger op til. Men flaskerne var billige, hvorfor de også fandt vej til de danske supermarkeder og var med til at udbrede portugisisk vin i de år, hvor det var nyt at drikke vin i herhjemme. Senere, da der blev øget fokus på kvalitet, var de til gengæld med til at give portugisisk vin et lidt dårligt ry. Blandt de mest berømte og bedre er Grão Vasco, som siden 1957 har været et brand i Sogrape-familien.
I dag er de private producenter igen på banen – spændende fra små og uafhængige til store koncerner som Sogrape. Metoderne er blevet langt bedre og resultatet ligeså, hvorfor Dão så afgjort fortjener større opmærksomhed – ikke kun pga. prisen, men også hvad angår kvalitet. I en tid, hvor markedet generelt synes at rykke sig fra de tunge og meget alkoholrige vine til de lettere og friskere, må der være grobund for en renæssance.

I efterfølgende poster vil jeg derfor præsentere et udvalg af huse og flasker på det danske marked. Det gælder bl.a. vine fra Quinta das Camélias, Julia Kemper, Quinta da Carvalhais, Caves São João, Quinta de Cabriz og M.O.B. En del af flaskerne er venligst sponseret af importørerne.