Portvin på Prindsen

Efter flere tilløb har Danmark fået en ny stor portvinsfestival, Portvin på Prindsen, med hjemsted på Hotel Prindsen i Roskilde. Festivalen skal ikke ses som en direkte konkurrent til Henrik Oldenburgs traditionsrige portvinsfestival på Børsen, men nærmere som et supplement. Arrangørerne – de tre portvinsentusiaster Kim Christensen, Anders Christiansen og Ivan Madsen – har da også klogelig valgt at placere det nye tiltag i foråret, da festivalen på Børsen ligger den første mandag i november.

Men er der så plads til to festivaler i løbet af året? Set alene med vinskribentøjne er én festival egentlig rigeligt til at holde sig orienteret om nye huse og nye produkter, hvorfor det nye tiltag kan kaldes overflødigt. Men set fra publikumsvinklen og bedømt ud fra antallet af udstillere (ca. 20) og de mange tørstige gæster (mere end 250), må svaret så afgjort være ja. Intentionen med festivalen er da også primært at gøde den voksende nysgerrighed og interesse for portvin herhjemme, så både novicer og mere øvede kan smage et bredt udbud fra store som små huse. Og vel at mærke ikke kun på introduktionsniveau, idet flere af standene havde flotte flasker og fine gamle vine med. Kvaliteten var også til stede – i al fald på de fleste stande.

Som altid ved den slags festivaler kan det være klogt på forhånd at beslutte sig for, hvad man vil smage. Så kan man altid lade lysten improvisere sig frem i tiden, der måtte være til overs. Jeg havde derfor planlagt, at jeg i al fald ville besøge Nordjysk Vinimport, som havde Borges med, da det er et hus, jeg ikke har særlig stor erfaring med. Desuden ville jeg smage Tawny-rækken fra DR hos DrikPortvin samt et for mig helt nyt hus, Quinta do Javali, hos SC Vinimport.

Fordelen ved sådan en slagplan er, at du får smagt det, du vil smage, inden smagsløg og næse bliver alt for ”slidte”. Det kedelige er selvfølgelig, at du måske går glip af godbidder ved de stande, du ikke når forbi. Det gjaldt fx for mit vedkommende nogle flotte ældre Vintage hos The Wine Company. 

Borges blev grundlagt i 1884 af brødrene Antonio og Francisco Borges, som også var involveret i bankvirksomhed. I dag producerer firmaet både bordvin i regioner som Vinho Verde, Douro og Dão og portvin. På festivalen var de repræsenteret med hele repertoiret af portvine. Jeg smagte følgende:

Hvid Reserva: Gylden i farven med duft af abrikos, frugt og honning. Behagelig og i fin balance, men kort i eftersmagen. Et fint køb til prisen, hvis man gerne vil have hvid portvin med alder.

10 års hvid: Lys gylden med en god næse af tørrede frugter og nødder. Dejlig, elegant og let krydret og i fin balance, men måske ikke så dyb og kompleks som andre 10 års. 

Tawny Reserva: Lys rød med let brun kant. Røde bær og honning. Lidt vel sprittet og pebret i eftersmagen.

20 års Tawny Roncão: Gylden brun med tørrede frugter og hasselnødder. Måske lidt spinkel i smag og konsistens, men behagelig og med en fin lang eftersmag.

LBV 2008: Mørk rubin. Godt med frisk frugt, mørke bær og blommer. En fin ligefrem og drikkelig LBV. Velsmagende, men ikke rig på kompleksitet.

Vintage 2007: Mørk rubin med masser af frisk frugt, hindbær og mørkere bær i næsen. Betydelig mere fylde, fint krydret og pebret i smagen. Pænt med integrerede tanniner.

Vintage 2003: Mørk rubin og igen med mørke bær. Fin, blød og modnet, så den allerede er drikkeklar, men klart også med potentiale og tanniner til et udvikle sig videre.

Min konklusion ved denne hurtige smagning af Borges er, at de hvide fadlagrede er fine, tawnierne lidt ordinære, mens husets vintage er ligefremme med god frugt og balance, men ikke så stor kompleksitet.

Næste hus blev Quinta do Javali, som jeg ikke havde smagt før. Quintaen, som ligger på venstre bred af Douro, laver såvel bordvine som portvine. Her smagte jeg følgende:

10 års Tawny: Brun og en godt ældet duft af figner og et snert balsamico. Indbydende og i fin balance.

20 års Tawny: Gylden brun med en flot duft af tørrede frugter, orange, mandler og honning. Fin tekstur, flot og indsmigrende og en meget lang, dejlig og tilpas pebret eftersmag.     

30 års Tawny: Gylden brun med mørke noter i næsen, tørret frugt og honning. Flot struktur og velbalanceret.

Jeg smagte endvidere LBV 08 og Vintage 2012, som begge var med utroligt meget frisk, ung frugt og rå tanniner, som var svære at smage igennem. Fælles for mange af de små quintaer, som dukker op, er, at de efter min mening så afgjort er bedst på tawnysiden, når de blender ud fra de gamle fade, de har haft liggende. De står derimod svagere, hvad angår Vintage Port – måske fordi udvalget af druer fra forskellige marker er begrænset. 

Hos SC Vinimport smagte jeg senere nogle dejlige glas fra Quinta das Lamelas. Deres 10 års hvide er blandt de bedre på markedet, og i festivalens kultbar kunne man tilkøbe sig den fremragende Quinta das Lamelas +40 år white – et imponerende lækkert glas, som for alvor viser potentialet i fadlagret hvid portvin og derfor må kunne overbevise enhver skeptiker.

Som gammel radiomedarbejder hos Danmarks Radio måtte jeg selvfølgelig også forbi DR hos DrikPortvin, hvor Torben Mandrup kunne fortælle mig, at han rent faktisk havde været på besøg med vinene i DRs vinklub. Jeg har tidligere præsenteret huset i et indlæg her i på bloggen. Her smagte jeg deres imponerende Tawny række. 

10 års Tawny: Mørk, frisk med noter af orange og figner samt mandler. I smagen også valnødder og pæn tekstur.

20 års Tawny: Samme linje i såvel næse som smag. Orange, figner og mandler. Flot balanceret og med lidt mere cremet konsistens.

30 års Tawny: Mahogni brun med fin syre og balance. 

En fin serie med meget lækker fadlagret portvin. Hvor nogle huse har større variation, er stilen hos DR meget stringent - dog selvfølgelig med den karakterændring som alderen giver.

Enkelte andre glas blev smagt, bl.a. en udmærket LBV fra Warre´s. Og så fik jeg ikke mindst snakket med andre portvinsentusiaster.

Alt i alt et fint arrangement, hvor der var balance mellem plads, antal boder og antal gæster. Personligt savnede jeg, at producenterne selv mødte frem, men arrangørerne regner med, at det bliver tilfældet næste år. Selv om importører og vinhandlere kan være nok så flinke folk, er det nu en gang mere spændende at få en lille snak med dem, der laver portvinen.