En stor årgang

Det var en sand kongerække samt en enkelt outsider, der var linet op i The Vintage Port Club den 21. oktober. Klubben fejrede 50 året for Vintage 1963, som af mange regnes for den bedste portvinsårgang om ikke nogensinde så i al fald i nyere tid. Eller for nu at citere Henrik Oldenburg, er det ”årgangen, der har været klassisk siden sin fødsel”, bl.a. på grund af gode vejrbetingelser.

I langt de fleste vertikale smagninger af portvinshuse, som jeg har deltaget i, er 1963 blevet kåret som vinder, når den ellers har været repræsenteret. Dette var min første horisontale 63-smagning, så jeg var spændt på at se, hvilke huse der stod sig bedst i rækken, som talte: Fonseca, Grahams, Taylor, Dow, Sandeman, Warre, Cockburn, Croft, Quinta do Noval og Constantino. Sidstnævnte ejes i dag af Ferreira, men benyttes kun til husets brandy. Portvinen blev i sin tid produceret på det nuværende Quinta do Crasto.

Som en af de 30 deltagere konstaterede, blev der drukket 1000 års portvin den aften: 2 flasker af 10 forskellige portvin med hver 50 år på bagen. Og de blev drukket med velbehag. Ingen flasker var skæve, selv om der var mindre gode imellem. Her er mine indtryk:

Constantino: Indbydende med det samme. Pæn mørk i farven, lidt langsom i næsen med lyse bær og lidt farin. Let sprittet i smagen. Manglede måske lidt dybde, men med fin lang og pebret eftersmag. Udviklede sig ikke meget i glasset.

Quinta do Noval: Mørk brun med lys kant. En kraftig og tiltagende duft af hindbær og især jordbær. I første omgang uden kraft, men vandt meget ved at stå i glasset. Dog stadig let i stilen og uden den intensitet, som senere årgange har. Af mange bedømmes Noval 63 at være over sin bedste alder. Denne flaske var stadig levende, men har nok ikke lang tid tilbage. 

Croft: Lys mahogni i farven. Første indtryk var en fæl duft af klor, men ved nærmere bekendtskab var der snarere tale om fyrrenåle og gran med jordbær og kirsebær. Såvel sødme som frugt. Helt sin egen stil, men ikke imponerende. Gjorde større indtryk ved Croft-smagning i foråret, hvor den var aftenens bedste vin.

Cockburn: Rødbrun og meget lukket i starten. En duft af røde kirsebær og noget vanille. Udviklede sig meget positivt med tiden, så den endte i min top 3. Fin syre, sødme og frugt i god balance, let røget og en god eftersmag. Aftenens positive overraskelse.

Warre: Uklar og lys, hvilket skyldes en lidt dårlig flaske, men duft og smag var ikke ødelagt. Kirsebær og pæn smag, men vag og skuffende denne aften.

Sandeman: Flot og imponerende rød farve. En god duft af kirsebærblomst og lidt brombær. Tydelig kirsebær og en del sødme i smagen. Har stadig kraft til at udvikle sig. Endnu en positiv overraskelse, som dog manglende noget dybde og frugtfylde til at ende helt i top.

Dow: Brun og meget lukket i starten, men vandt med tiden. Kirsebær og andre røde bær i duft og smag, men også lidt gran og mynte. Tør og elegant i stilen og med god syre og friskhed, men måske lidt mangel på frugt. Fin eftersmag.

Taylor: Imponerende fra start til slut. Mørk rødbrun, men en godt duft af kirsebær og kaffenoter under. Elegant, men også pebret og lidt sprittet, hvilket dog aftog efterhånden. I flot balance og sluttede med en lang, fyldig eftersmag. Aftenens bedste glas efter min mening.

Grahams: Mørk rødbrun. En tæt duft af frugt og blommer. Fyldig i munden med pæn sødme og frugt samt lidt chokolade. God kraftig eftersmag. Ligeledes et flot glas, som fik min andenplads.

Fonseca: Skuffende i første omgang, da den var meget lukket. Kom dog efterhånden frem. Mørk med lidt røde toner. Kirsebær og hindbær samt krydderi og tobak. Burde måske have haft længere tid i glasset, end aftenen tillod.

Efterfølgende blev der stemt om aftenens vindere. Her var der nogle markante forskelle mellem de to hold, hvilket skyldes forskellige flasker. Taylor fik topkarakterer på det ene hold, men ikke så mange på det andet. Croft fik pænt med point på det ene hold, men slet ingen på det andet. Og ligeledes med Dow. Som det fremgår af ovenstående, var jeg selv på holdet med en fremragende Taylor, men en ringe Croft og en ikke helt overbevisende Dow.

Det samlede resultat blev: 46 stemmer til Taylor, som altså var aftenen vinder. Tæt forfulgt af Grahams med 39 point og Fonseca med 35 point. Det var altså de store, kendte vintagehuse, som løb med æren denne aften. Det samlede resultat vil snart kunne ses på klubbens hjemmeside: http://www.vintageport.dk/

Og lidt teknisk: Flaskerne var åbnet ca. 2½ time før smagningen og havde stået i glasset en times tid. Sådan som de udvikledes sig undervejs, kunne de godt have været åbnet tidligere. Vinene blev desværre ikke serveret blindt, hvilket jeg personligt havde foretrukket. Om det spillede ind på bedømmelsen, skal jeg dog ikke kunne sige. 

En samlet konklusion er helt klart, at årgangen levede op til sit gode ry. Der er tale om noget af det ypperste, som portvin kan byde på – og det med god variation og bredde i smagen. Vellagrede og modne, flere med Bourgogne-præg. Nogle skal måske drikkes nu, mens andre stadig vil være holdbare i årene fremover. Og der er nok ingen tvivl om, at de mærker, der faldt lidt i gennem ved smagningen, ville stå sig fremragende ved enhver anden lejlighed.