tirsdag den 25. juni 2013

Sidste nyt fra Porto

Så er det ved at være afgang mod Danmark. De sidste dage har været meget varme. I går var helligdag og meget stille. Byen blev hurtigt fejet og overskyllet med vand, så den igen tog sig frisk ud oven på São João festen.
Et par portvinsbesøg blev nået. Vi havde en fin smagning hos Noval. Første et par rødvine, hvor især Quinta de Noval 2009 imponerede med sin kraft og dybde. Derefter deres reserva, Black, som de målretter unge og nye portdrikkere og LBV 2007. Så fulgte rækken af tawnies, 10 års, 20 års og 40 års og endelig to helt nye vintages, Noval 2011 og Noval Nacional 2011. Begge meget potente. Noval rig på frugt, mørk solbær og pebret eftersmag. Nacional nærmest blækfarvet, lidt tilbageholden i næsen, men eksploderende i munden med skarphed og syre.
Hos Ramos Pinto, havde Ana Rato også linet lidt gode flasker op – efter en lille rundvisning i deres museum med de mange flotte plakater mv. Her fik vi LBV 2008 – en af de bedre LBV´er med god kraft og saft efter min mening. Og vi fik Single Quinta Vintage fra Ervamoira 2007 og Vintage fra samme år, så vi kunne smage forskellen. Den første mere tør, krydret og med masser af mynte i næsen. Den sidste mere sød, mørk og dyb. Endelig fik vi deres fremragende tawny-serie 10 års, 20 års og 30 års, som altid imponerer mig med deres gode balance mellem fedme, sødme og mandelsmag vs. friskhed, orangefrugter og syre. Ramos Pinto er pænt med på vintageområdet, men klart stærkest hvad angår tawny med alder.

Efter smagningen fulgtes vi med Ana Rato til Confrarias store ledsagebåd for at overvære den traditionsrige regatta, hvor de gamle portvinsbåde, barcos rabelos, sejler om kap fra Douros udmunding ud for Foz til lige før Dom Luiz broen. I starten lagde Cockburn, Cálem, Offley og Taylor sig i spidsen, men det blev førstnævnte, der kom ind som suveræn vinder. Bagefter på kajen ud for Sandeman kunne man fornemme den lystige stemning. Selv om der selvfølgelig er en vis prestige i at vinde, er det hele mest for sjov. En dejlig event at opleve – og så fra første parket ombord på Confrarias båd, hvor der også blev budt på pindemadder og porttonnic.


mandag den 24. juni 2013

São João i Porto

Musikken strømmer ind af det åbne vindue. Bor man som jeg i centrum af Porto, kan det ikke være anderledes denne dag, aften og nat. São João – vores danske Sankt Hans - er byens foretrukne helgen, og han skal fejres. De religiøse elementer er nu få i dag. Messen dagen derpå, som er helligdag, og nogle figurer og tableauer med små figurer i stil med vores julekrybber. En enkelt bøn kan man også få med på vejen.
Det er i stedet det profane, der er i centrum. Folkelighed og folkefest med en lang række kulørte elementer, som de små og store plastikhammere, Martelos, som kan fejre 50 års jubilæum i år. Allerede flere dage inden, kan man købe dem, og som tiden går mod selve Sankt Hans aften tager lyden til. Den pibende lyd, det giver, når den rammer en forbipasserendes hoved.
Der er lyd og larm, men også noget for øjet. Kigger man op, flyver der mange store ildfluer rundt i form af luftballoner med ild i, der svæver op fra gaden og ud i natten.
Andre elementer er folkedans i gaderne, salg af basilikumpotter, hvidløg og lange hvidløgslugtende blomster, som man også stikker op i hovedet på hinanden. Der grilles sardiner og kyllinger fra de mange små boder, og der sælges øl fra store baljer midt på gaden.
Og så det store fyrværkeri ved midnat – en kvarters buldren og bragen ude midt i Dourofloden og fra Dom Luiz broen, hvor kaskader af lys faldt ned som et kæmpe vandfald. Imponerende, men selv om det var kulminationen, var det ikke afslutningen, for festen fortsatte til den lyse morgen rundt om på de mange midlertidige festpladser med levende musik eller dj´s, med tivoli og boder, hvor der kan købes mad og drikke. Og tusinder af mennesker vandrer ud langs floden, hvor nogle slutter med en badetur i havet.
Det opleves som om, at alle er på gaden, så tæt går og står vi – især omkring den gamle bydel, Ribeira tættest på broen. Børn, unge og ældre, feststemte grupper, turister og familier. Alle er glade, alle slår hinanden med hammeren og alle hilser god São João.

Jo, det er en lang kæmpefest. God Sankt Hans herfra til alle. En reportage vil følge snarest på DR P1.

søndag den 23. juni 2013

Confraria do Vinho do Porto

Portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, blev stiftet så sent som i 1982, hvilket kan overraske. Traditioner og udtryk synes at række langt længere tilbage i tiden. Den portvinsrøde kappe, de store sorte hatte, modeleret over bysbarnet Henrik Søfarerens hat. Og så ikke mindst de årlige ceremonier. Regattaen med de gamle portvinsbåde, barcos rebelos og selve optagelsesceremonien, som fandt sted i går aftes i byens flotte børsbygning, Bolso.
Jeg var så heldig at være til stede sammen med en håndfuld andre fra bestyrelsen i The Vintage Port Club, da vores formand blev udnævnt som Caveleiro. Det foregik med pomp og pragt og efterfølgende bevægede hele selskabet sig gennem byen til stedet ved Douro, hvor der blev holdt stor gallafest. I spidsen red seks uniformerede ryttere med sabel, derefter fulgte orkestret, så broderskabets ledelse – det såkaldte Chancelaria – og alle medlemmerne. Til sidst vi gæster, som dog også var i galla.
Reception og middag var udsøgt – både hvad angår menuen og vine samt selvfølgelig portvine bestående af en lang række vintage 2000. Men det var også lidt af en top-møde, med de fleste betydningsfulde folk inden for portvinsbranchen. Ledere af husene, winemakere og andre ansatte samt gæster og venner.
Det gav mulighed for at hilse på en lang række personer, som vi havde mødt før, men også stifte nye bekendtskaber, hvilket jo også er vigtigt for en ambitiøs klub som vores, der vil være helt i front.
Jeg fik også hilst på Roy Hersh fra For the Love of Port, det anerkendte nyhedsbrev, som jeg i al beskedenhed selv har bidraget til.

En mere udførlig rapport vil følge i artikelform i Vinbladet.

lørdag den 22. juni 2013

Hutcheson hos Sogevinus

I dag blev det til et enkelt besøg hos et portvinshus. Vi havde en aftale med Sónia Figueira fra Sogevinus, som står bag store brands som Kopke, Burmester, Cálem og Barros, men også Hutcheson, som ikke er et stort mærke, men populært i Danmark. Det skyldes ikke mindst deres lækre og tilgængelige colheitas.
Det var da også Hutcheson, der stor klar til os i smagelokalet hos Cálem, hvor mødet foregik. Først fik vi selvfølgelig lige en lille rundvisning i den flotte lodge, som er en af de mest velbesøgte i Vila Nova de Gaia. Dette skyldes både, at den faktisk er et besøg værd, men selvfølgelig også placeringen, hvor den er en af de første portvinshuse, man møder, når man krydser broen.
Sónia og winemaker Carlos Alves havde gjort to flights klar til os. Første en rød omgang og så en brun Altså vintage før tawny, hvilket ikke altid er sædvanen, men Carlos forklarede, at han mente, at det var nemmere at rense munden for tanniner ved at spise lidt brød og drikke vand, end det var at rense næsen for de mange dufte fra tawnies og colheitas.
Vi lagde ud med en meget tilgængelig og frugtig LBV 2003, en stadig for ung, men lovende vintage 2003 og vintage 2000, som faktisk allerede var drikkeklar. Lidt mere dybde, mere tør og mere mineralsk end den tre år yngre udgave. Meget imødekommende, men nok ikke så langtidsholdbar som 2003, der havde flere tanniner.

Derefter fulgte colheita 2004, colheita 2000, 20 års tawny og colheita 1984. Den første var lidt vel ung og vil vinde med flere års lagring. 2000 er meget imødekommende med pæn fedme, nødder og orange. Også de næste var præget af nødder og orangeskal. De var begge i flot balance. 20 års lidt mere sød, hvorimod 1984 havde imponerende med syre uden at det gik ud over blødheden. Et par rigtig flotte glas at slutte af med.

fredag den 21. juni 2013

Gamle og nye bekendtskaber

Nye steder og ansigter. Men også gensyn med gamle bekendte og steder, man har været før. Kombinationen af disse to ting, er det dejlige ved hvert nyt besøg i Portugal. Det gælder fadomiljøet i Lissabon. Og det gælder portvinsmiljøet i Porto og Douro.
Første dag i Porto var ingen undtagelse. Her fik vi besøgt to forskellige portvinshuse – først et gensyn med Grahams og Gustavo Devesas, siden et nyt bekendtskab i form af Barão de Vilar.
Grahams har undergået en stor forvandling, siden jeg første gang besøgte dem. Hele huset er gennemrenoveret. De har fået ny indgang og reception med et lille museum, der fortæller historien om de to familier Symington og Graham, nye smagelokaler og butik samt en flot restaurant med udsigt ned over Douro. Gustavo Devesas viste os rundt og bød efterfølgende på en flot smagning. Hele rækken af tawny med alder i det nye design og det nye blend. Generelt kan siges, at forskellen fra 10 år til 40 år ikke er voldsom markant. De er bløde og runde og nemt tilgængelige. En del mandler og lidt orange. Imødekommende, dejlige, men ikke så karakteristiske som tawny-specialisternes udgaver. Efterfølgende fik vi to colheitas: 1969, som havde mere kant og skarphed, let brændt og med mandler, appelsin og farin i duften. Og 1952, som blev lavet til den engelske Dronning Elizabeth II 60 års regentjubilæum. Sødere med også med betydelig syre og flot i balance. Et strejf af rosemarin i smagen. Personligt var de to colheitas og deres kanter mere i min smag.
Derefter fulgte en flot række af Symingtons nydeklarerede vintage 2001: Warres, Dows, Cockburn, Grahams, Grahams Stone Terraces, Quinta do Vesuvio og Vesuvio Capela. Imponerende og meget frugtrige, men også generelt mere mineralske, da der ikke faldt så meget nedbør. Alle lilla og med godt med tanniner. Svære at bedømme ved første bekendtskab, men umiddelbart vil jeg fremhæve Cockburn, Grahams og de to gange Vesuvio, som de bedste.
Således godt varmet op, gik turen videre til Barão de Vilar, som også er kendt under brandet Maynard. Og der er faktisk tale om fuldstændig samme portvin, om det lanceres under det ene eller andet navn, fortalte Mariana Rocha Ferreira, som viste os rundt. Mariana er bosiddende i USA og ansvarlig for det amerikanske marked – og samtidig ved at gifte sig ind i Van Zeller familien. Brandet Maynard er primært skabt for at tilfredsstille det engelsksprogede marked, da navnet er mere salgbart.
Her smagte vi os gennem en lang række colheitas – listen i rækkefølgen som vi fik dem: 2001, 2005, 1990, 1982, 1974, 1962, 1963, 2003 (hvid), 1951 og 1934. De tre sidste var fadprøver. Lad mig her blot fremhæve nogle få: 1982, som imponerede igen med sin flotte balance, god duft af farin, mandler og lidt chokolade og god lang eftersmag. 1963 som fuldt levede op til at være et klassisk vintageår. Mørk, kraftig og dyb med flot syre og frugt i behold. Og så 1934, som havde utroligt meget kraft endnu. Mørk, næsten sort og let brændt i smagen.
To besøg, et gensyn og et nyt bekendtskab. Og to meget forskellige steder. Grahams, som er flot istandsat, fornemt og stilfuldt og tydeligt lagt an på at modtage en stort antal gæster. Og så Barão de Vilar, som virkede langt mindre iscenesat og mere autentisk, men også lidt rodet. Begge steder er så afgjort et besøg værd. Og begge huse byder på god portvin. Grahams stærkest på vintagesiden efter min mening. Barão de Vilar helt klar bedst, hvad angår fadlagret colheitas, selv om de også har overrasket på vintageområdet ved nogle smagninger.
Endelig har der selvfølgelig også været tid til lidt vandring rundt i byen. Farvestrålende guirlander er hængt op, hist og her er telte og festpladser blevet stablet på benene. Alt er ved at være klar til fejringen af São João på søndag. Inden da venter lørdagen med portvinsbesøg og ikke mindst ceremoni og middag i Confraria do Vinho do Porto.



onsdag den 19. juni 2013

Sankt Hans i Porto

Så er der ved at være pakket færdigt. Alt det, man altid har med på rejse – og så det arbejdsrelaterede: computer, kamera, båndoptager og skriveblok. De næste seks dage står den på Porto.
Der er to hovedårsager til, at jeg rejser til Porto netop nu. Den første er Sankt Hans – eller rettere São João, som han hedder i Portugal. Han er Portos skytshelgen, hvorfor de fejrer ham med maner på søndag, hvilket inkluderer bål i gaderne, fyrværkeri, dans, religiøse tableauer samt mad og drikke overalt i centrum og ikke mindst langs Ribeira-kajen. Festen fortsætter efter sigende til den lyse morgen, hvor flere tager en dukkert ved Douros udmunding.
Den anden grund er – ikke overraskende – portvin. Først og fremmest den årlige ceremoni og festmiddag i portvinsbroderskabet Confraria do Vinho do Porto, hvor jeg deltager sammen med andre fra bestyrelsen af The Vintage Port Club. Anledningen er, at vores formand optages i broderskabet. Dertil kommer den store regatta, hvor de gamle portvinsbåde sejler om kap fra Douros udmunding til dobbeltdækkerbroen i byens centrum. Ja, alt tyder faktisk på, at jeg har fået plads på en af bådene. Dertil kommer, at vi selvfølgelig benytter lejligheden til at besøge nogle portvinshuse og smage lidt på drikken.

Ud over fornøjelsen skal det hele udmunde i en reportage til Panorama på DR P1 og en lille profilartikel i Fyens Stiftstidende samt senere en længere reportage i Vinbladet. Og endelig vil jeg bestræbe mig på at give lidt opdateringer her på bloggen de kommende dage.