onsdag den 26. december 2012

Port and the Douro


Jeg har efterhånden fået mig en større samling af bøger om portvin. God lekture, som giver et godt afsæt for at forstå, smage og nyde. Den bedste er og bliver Richard Maysons Port and the Douro, som nu er kommet i tredje udgave. Den er grundig og fuld af viden. Den giver overblik og dybde. Og den er skrevet af en kender og portvinselsker.

Richard Mayson har været del af vinbranchen siden 1984 og skriver i dag jævnligt for tidsskriftet Decanter. Han har begået flere bøger om vin og har specialiseret sig i Portugal. Foruden Port and the Douro er også The Wines and Vineyards of Portugal yderst læseværdig, ligesom han har skrevet en bog om Dow´s historie. Og så har Mayson ikke mindst en godt førstehåndskendskab til landet og dets vin, idet han driver sin egen vingård i Alentejo.

Bogen er opdelt i 8 kapitler foruden forord og efterskrift. Først en grundig gennemgang af portvinens historie efterfulgt af et kapitel om vingårde og vinsorter samt beskrivelser af en lang række af de vigtigste quintaer. Derefter gennemgås selve vinproduktionen og de forskellige portvinstyper. Et særskilt kapitel gennemgår vintage med årgangsbeskrivelser fra 1844 til 2011 med personlige anbefalinger for hvert høstår. Endelig følger en oversigt over de største portvinsfirmaer, et kapitel om den voksende bordvinsproduktion i Douro og afsluttende lidt rejseinformationer.

Listerne over quintaer og producenter er selvfølgelig ikke komplet. Der er flere end 34.000 vinproducenter i Douro, hvoraf en stor del godt nok udelukkende sælger deres druer til kooperativer eller større producenter – og måske laver vin til eget forbrug. Men siden det i 1986 blev tilladt at eksportere portvin direkte fra Douro, er der kommet mange flere navne på markedet herunder flere udmærkede single quinta huse. Det er altså forståeligt, at det kun er et bredt udvalg, der beskrives i bogen. Dog kan det undre, at en brand som Hutcheson, der laver solide Colheitas ikke er omtalt, ligesom danskejede Quinta do Pego og opkomlingen Quevedo savnes.   

Opbygningen i denne nye udgave er ikke meget forskellig fra de tidligere, men indholdet er blevet revideret, ligesom bedømmelser af huse og årgange selvfølgelig er blevet justeret og ajourført. En række farvefotos og tekstbokse og har lettet opsætningsmæssigt – herunder bokse med overskriften Men who shaped the Douro, hvor vi møder personligheder op gennem historien fra Baron Forrester og Dona Antónia Ferreira til Peter Symington og Bruce Guimaraens.

Bogen er ikke spækket med smagenoter – dem må man finde andre steder. Men bedømmelser er selvfølgelig underbygget af enkelte notater og gode argumenter, som man kan være enig eller uenig i.

Har man læst andre portvinsbøger, bør man alligevel give sig i kast med Port and the Douro. Har man ikke, er det et godt sted at starte, da den trods sin seriøsitet er let læselig. Og så leverer den faktisk ny viden om vinproduktion, druesorter og vinstokke. Vel er der ikke tale om en flot coffee table book som Henrik Oldenburgs danske portvinsbog, men Mayson bør have sin plads på reolen.

Efterskriftet omhandler de seneste års udvikling og dermed fremtiden. Siden år 2000 er salget af portvin faldet samtidig med at omkostningerne er steget. Krisen rammer desværre hårdt i Dourodalen, men trods de noget pessimistiske toner, slutter Richard Mayson med at konkludere, at Douro vil vedblive at være en af de mest fascinerende vinregioner i verden og portvinen blandt de største vine. Og heri kan man jo kun erklære sig enig.

torsdag den 6. december 2012

Portvin fra DR


Det kunne ikke undgå at overraske, da jeg pludselig så en portvinsflaske, hvor der på etiketten med store bogstaver stod DR. Som mangeårig medarbejder ved Danmark Radio var der mildest talt noget genkendeligt ved den forkortelse. Og selv om der jævnligt snakkes om nye platforme, havde jeg da ikke hørt, at statsradiofonien ligefrem var begyndt også at producere portvin.

Efter forbavselsen kom nysgerrigheden, og da mærket endnu ikke importeres til Danmark, blev en prøveflaske rekvireret fra Portugal i form af en 10 års Tawny.

Det endte faktisk som en positiv overraskelse. Forventningerne var ikke voldsomme til en nyt og herhjemme ukendt mærke, men de blev opfyldt til fulde og mere til.

Vinen er lavet på Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz og Tinta Barroca – samt ifølge bagsideetikken, men ikke den tilsendte produktinformation – Tinto Cão. Så de fem mest brugte sorter er alle med. Farven er mørk mahogni, med fin klarhed og ikke overdrevet fedme. Duften har appelsinskal og figen som fremtrædende ingredienser, mens smagen også byder på valnød. Lidt sprittet uden dog at være over grænsen, ligesom den brænder en del. Fin lang eftersmag fuld af pepper.

Alt i alt et let tilgængeligt, men dejligt velsmagende bekendtskab – ikke mindst taget i betragtning, at salgsprisen fra eksportøren er godt 10 Euro og dermed under 100 kr. 

Vinen er fremstillet på Quinta da Levandeira do Roncão, som har 40 hektar vinmarker ved landsbyen Vilarinho de Cotas lidt nordøst fra Pinhão. Området, Roncão, har lagt navn til flere Quintaer, hvor Quinta do Roncão, der i sin tid tilhørte brødrene Robertson, nok er den mest kendte.

Quinta da Levandeira do Roncão blev overtaget af den nuværende ejer så sent som 2001, men skulle stamme fra 1850. Ved overtagelsen blev store arealer renoveret og nyplantet, men de bedste vinmarker med 60-70 år på bagen blev dog bevaret.

Den første høst under den nye ejer er fra 2001. Men med selve Quintaen overtog ejeren også en kælder fuldt af gamle fade med vin, hvilket er årsagen til at firmaet kan sælge Tawny med alder og Colheitas, som er ældre end dem selv. DR findes således også som 20 års, 30 års og mere end 40 års Tawny foruden de faktisk med afsæt i en samling fade, der alle er over 80 år, har blended en såkaldt vinho velho. Dertil kommer almindelig ruby og tawny, LBV og Vintage. Så der er altså allerede tale om en fuld palet, hvorfor mærket da også er på vej til at blive lanceret på det europæiske marked.

DR tilhører den store underskov af portvinsmærker, som findes i dag i divisionerne under de store kendte producenter. Udviklingen startede allerede i 80´erne og tog for alvor fat efter 1986, hvor det blev tilladt at eksportere portvin direkte fra Douro, så de ikke skulle omkring Vila Nova de Gaia først. Mange mindre quitataer lavede i forvejen portvin i mindre mængder til eget forbrug, men optimerede nu produktionen. Nogle af dem har siden vundet anerkendelse og udbredelse – og flere vil givet følge. Og tak for det, da det giver den mangfoldighed, som jeg i al fald elsker og nyder. Hvem ved, måske bliver DR en af de næste i rækken. Hvis de øvrige flasker har samme niveau som deres 10 års Tawny, er potentialet i al fald til stede.