Krise i Douro

Vinavlerne i Dourodalen beklager sig. Den globale krise mærkes hårdt. Det kniber med at få indtægterne fra salget af druer til at balancere med stigende udgifter til produktion, vedligeholdelse etc. Og samtidig virker det gamle beneficio-system som lidt af en stavnsbinding, lyder klagen.

Sådan er i korte træk essensen af John Abbotts interessante artikel i juliudgaven af det ansete engelske vinmagasin, Decanter.

Beneficio-systemet har længe været omdiskuteret. Kort fortalt går det ud på, at Portvinsinstituttet hvert år fastlægger, hvor stor en del af høsten, som må bruges til at fremstille portvin. Dette sker med afsæt i mængden af ikke solgt portvin, det foregående års salg og høstudsigten. Det samlede tal fordeles så ud på de forskellige vinavlere og deres marker, og her er der stor forskel på, hvilken kvalitetskategori marken er bedømt til at være. Markerne inden for det demarkerede område er opdelt i seks kategorier – fra den bedste A til F. Denne kategorisering er lavet ud fra forskellige parametre som højde, beliggenhed, produktivitet, jordbund, druetyper og alder etc. Det er druer fra A-marker, der bruges til fremstilling af vintage.

Der er altså tale om en form for licenssystem, hvis rammer og regler kom til verden i 1948. Derfor er der en del, der finder det forældet på samme måde, som man med god grund kan finde Bordeaux-klassifikationerne ude af trit med den faktiske kvalitet i dag. En af anklagerne lyder fx, at Portvinsinstituttet ikke har opdateret viden om, hvilke druesorter, der vokser hvor, da Casa do Douro, som står for registreringen beholder tallene for sig selv.

Problemet for vinbønderne er, at prisen på druer til portvinsproduktion ikke er steget i samme takt som udgifterne. Vinavlerne, som videresælger deres høst til kooperativer eller direkte til de store portvinsproducenter, tjener altså mindre. Ifølge artiklen er indkomsten faktisk halveret siden 2002. De helt små og mere fritidsbaserede vinavlere er dog knap så hårdt ramt, da de ikke skal lave af det.

Men så kan farmerne vel bare bruge jorden til noget andet? Eller fx sælge druerne til den voksende produktion af bordvin i Douro? Jo, men så ville værdien af deres jord falde, da jord klassificeret til portvin jævnfør Beneficio-systemet er langt mere værdifuldt. En del vælger dog at forlade branchen, hvilket de store portvinshuse selvsagt ikke er glade for, da det jo kan true drueforsyningen på sigt. En anden bekymring er, at nogle farmere er begyndt at spille på to heste. De sælger den kvote til portvinsproduktion, som de må, men vælger de dårligste druer. De gode druer sælger de så til almindelig vinproduktion. En sådan løsning er ikke ligefrem fremmende for kvaliteten af portvinen.

Om løsningen så er en afskaffelse af beneficia-systemet til fordel for det frie marked skal være usagt. Men så radikalt lyder faktisk forslaget fra Adrian Bridge fra The Fladgate Partnership, der står bag store portvinslabel som Taylor og Fonseca. Paul Symington fra Symington Family Estates med labels som Graham´s, Warre´s, Dow´s og senest Cockburn er lidt mere forsigtigt, men taler i artiklen i Decanter om nødvendigheden af øget strategisk planlægning.

En del tyder i al fald på, at der skal handling til. Sker der intet, kan man forestille sig at udviklingen vil bevæge sig imod små fritidsavlere på den ene side. Og så store vingårde ejet af de store portvinsproducenter på den anden side. De lokale vinbønder mellem disse to yderpoler går derimod hårde tider i møde.