tirsdag den 31. maj 2011

Vintage 2009

April måned er altid spændende for portvinsentusiaster. Der er nemlig tiden, hvor producenterne begynder at deklarere vintage, som det hedder. Vintage er den mest fornemme kategori inden for portvin. For det første fordi der ikke laves vintage hvert år, men kun i udsøgte år, hvor vejrbetingelserne har været optimale og høsten er kommet fint i hus, hvilket sker ca. tre gange i hvert årti. For det andet bruges der kun vindruer fra de bedste marker, hvorfor mængden af vintage ikke er overvældende, hvilket selvfølgelig også er med til styrke interessen og fordyre flaskerne. Fremragende og klassiske vintageår er 1963, 1970, 1985, 1994, 2000, 2003.

Det er producenterne selv, der vurderer, om høsten efter to års fadlagring har tilstrækkelig kvalitet til at kunne blive vintage. Mener de det, skal de indsende prøver til Portvinsinstituttet, som så skal godkende, hvilket som regel sker.

Der er dog ikke alle, der deklarerer vintage i gode år. Der kan være forskel på høsten alt efter beliggenhed af de forskellige quintas, ligesom de enkelte firmaers politik på området ikke er den samme. Derfor ser man nogle gange, at husene er splittede mellem to efterfølgende år. Eller man kan se store huse, der ikke er på listen sammen med de resterende.

2009 er netop et år, der deler. Mest markant er forskellen på de store og markedsførende selskaber, Taylor Fladgate Group og Symington Family Estate, der står bag en række af de bedste portvine. Taylor Fladgate har valgt at deklarere Taylor, Fonseca og Croft – og det med store ord som kæmpe farveintensitet og tanninstyrke og med sammenligninger med 1970. Symington har derimod udtalt, at året var for tørt og varmt og derfor sekundært, hvorfor de hverken sender Graham´s eller Dow´s ud. Warre´s udsendes dog, men det i anledning af 200-året for William Warres indsats i befrielsen af Porto fra de franske besættelsesstyrker i 1809.

Af andre producenter kan det nævnes, at Niepoort, Ramos Pinto og Pintas har deklareret vintage, hvorimod koncernerne Sogevinus med bl.a. Calém og Burmester samt Sogrape med bl.a. Sandeman og Offley følger i Symingtons fodspor og afstår. Til gengæld kommer som vanligt i de år, hvor der ikke laves vintage, en lang række single quinta vintages på markedet som fx Quinta dos Malvedos, Quinta do Vesuvio, Quinta do Bomfim og Churchills Quinta da Gricha. Og de kan være glimrende køb.

Når meningerne er så delte, skal det blive spændende at følge vinenes udvikling. Nogle single quinta vintage viser sig at have såvel kvalitet som lagringspotentiale som ”rigtig” vintage. Modsat viser nogle vintageår sig at være overvurderet og meget lidt holdbare i længden. Hvem, der har ret – eller om alle har ret, må tiden vise. Jeg har i al bestilt lidt flasker til reolen, og så må vi se tiden an.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar